Annonce
Debat

Debat: Den store madtransformation - produktionsformen er en dødssejler

Debat: I forbindelse med de nyligt opstartede landbrugsforhandlinger er det kommet frem, at køer og svin udleder mere drivhusgas end hidtil antaget. 2. september i P1-Morgen blev fødevareminister Rasmus Prehn (RP) og professor i agraøkologi, Jørgen E. Olesen (JEO) interviewet derom i P1 Morgen.

Begge var rørende enige om, at mere forskning i teknologiske løsninger må være svaret, og RP kunne supplere med oplysningen, at forskning har vist, at fedt i kvægets foder reducerer metandannelsen. Hvorfor dette så ikke for længst er blevet implementeret i dyrenes foder, kan undre, når en Google-søgning afslører, at dette er en gammel nyhed, som beskrives i forskningsrapporten ”Kvæg og klima” fra Århus Universitet allerede i 2011.

Faktisk var indslaget rystende at lægge øre til i lyset af de mange alarmerende, internationale, videnskabelige rapporter som påpeger, at intensiv husdyrproduktion ikke er hverken klima-, miljø-, ernæringsmæsssigt eller (dyre-)etisk holdbart.

Annonce

Siden FN’s rapport ”Livestock’s Long Shadow” udkom i 2006 er der opnået stigende erkendelse af, at menneskers, dyrs og jordens sundhed er uløseligt forbundet. Klodens mere end 70 mia. husdyr sammenstuves primært i store fabriksanlæg, hvor de tildeles størstedelen af verdens antibiotika, og således udgør perfekte rugekasser for kommende epidemier forårsaget af muterende bakterier og vira.

Produktionen af kød og mælk er skyld i et eksorbitant ressourcetab, idet den lægger beslag på 83% af klodens dyrkbare arealer, men bidrager med blot 18% til det humane konsum og er hovedårsagen til afskovning, biodiversitetstab, drivhusgasudledning og havforurening.

Set i lyset af det rasende kapløb med tiden, vi er ude i for at undgå diverse miljøkatastrofer, er det ubegribeligt, at visse forskere og politikere hellere vil bruge kostbar tid og knappe, offentlige ressourcer på at manipulere med køers fysiologi, så de måske/måske ikke bøvser mindre metan om x antal år, fremfor at gribe fat om nældens rod: dyrebestandens størrelse.

Det er et bredt anerkendt synspunkt i Danmark, at lokalt producerede fødevarer er mest bæredygtige og dermed bedst. For at synspunktet skal give mening, skal dette naturligvis også gælde globalt. Derfor må Danmark også indstille sig på, at eksport af diverse animalske produkter ligesom husdyrproduktionen er en anakronisme. Da den gennemsnitlige verdensborger ifølge videnskaben skal reducere sit oksekødsforbrug med 75%, svinekød med 90% og æg med 50%, er der rig mulighed for, at langt de fleste nationer kan forsyne sig selv med animalske fødevarer fra små, økologiske landbrug.

Politikere må have modet til at træffe det ansvarlige valg

Menneskeheden har taget fejl mange gange i historien. For 70-80 år siden troede vi, at intensiv produktion af dyr var den helt rigtige vej at gå. Erfaringen har vist, at vi tog fejl, produktionsformen er en dødssejler. Ligesom ansvarlige politikere aldrig ville tillade et landbrug, som fremstillede euforiserende hamp og kokain i Danmark, selvom det garanteret ville skabe såvel vækst som arbejdspladser, så fravælges produktionen, fordi den er skadelig. Politikere må have modet til at træffe det ansvarlige valg: udfasning af intensiv dyreproduktion.

Den gode nyhed er, at fremtidens fødevarer allerede er her i form af frugt og grønt, plantebaserede kød- og mælkealternativer samt laboratoriefremstillet kød. Transformationen af det humane konsum kunne fint accelereres ved miljøafgifter på klimabelastende fødevarer, penge som kunne anvendes til lempelse af momsen på klimavenlige fødevarer og gøre laboratoriefremstillet kød hurtige tilgængeligt for menigmand.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Leder For abonnenter

Klogt træk i sagen om havneslam ved Trelde Næs

Debat

Debat: Giv en hånd til unge, som lærer med hænderne

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce