Annonce
Debat

Debat: Enhedslisten og Dansk Folkeparti svigter klimaet i EU

Den 27. november stemte Europa-Parlamentet samlet for den nye Europa-Kommission. Det er en vigtig beslutning, for Kommissionen har en afgørende indflydelse på al lovgivning i EU. Og den nye Kommission har forpligtet sig på en ambitiøs klimapolitik. Desværre stemte Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod. Det fik de noget opmærksomhed på. Men de svigter klimaet.

Jeg stemte sammen med de andre danske socialdemokrater for den nye EU-kommission. Det gjorde jeg, fordi Kommissionen sætter klimaet på dagsordenen. Kommissionsformanden Ursula von der Leyen vil fremsætte en ny ”green deal” inden for 100 dage. Hun også lovet at fremlægge en plan for, hvordan EU kan reducere 55 procent af sine klimagasser i 2030 sammenlignet med 1990. I dag er målsætningen 40 procent, så det er et markant skridt frem.

Sådan ser alle ikke på det. Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod Kommissionen, fordi de stolt vil vise, at de ikke er tilfredse med alle delelementer i den nye Kommission. Dermed svigter de klimaet. Vi har brug for en aktiv Kommission, så vi kan handle på klimakrisen nu.

De fleste politiske partier i Danmark siger, de ønsker en ambitiøs grøn omstilling. Dansk Folkeparti, der historisk set har været fodslæbende når det kommet til klimaspørgsmål, har tilsluttet sig regeringens målsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Enhedslisten har ydermere brystet sig af at være blandt de mest ambitiøse på klimapolitikken. Men i EU svigter begge partier totalt.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten har i populismens navn dannet en nederdrægtig anti-klimaalliance i Europa-Parlamentet. Det er hyklerisk i en tid, hvor vi mere end nogensinde før har brug for handling. Klimaet får det ikke bedre af fløjpartiernes populisme, og derfor håber jeg, at Enhedslisten og DF snart kommer ind i kampen på den grønne fløj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Annonce