Annonce
Debat

Debat: Er de unge en moderne kammerat Napoleon?

Demokrati: ”Alle dyr er lige. Men nogle dyr er mere lige end andre”.

Ordene sad i baghovedet, mens jeg forlod Valby Parken. Det havde været en fin dag. Masser af politisk interesse og engagement. Alligevel forlod jeg i år Ungdommens Folkemøde med en bekymret mine. Ikke på grund af dalende politisk forankring, men fordi ungdommens politiske debat i disse år synes at ændre karakter.

Naturligvis havde klimaet været det varme tema under årets debatter og workshops. Alt andet ville næsten være underligt ovenpå et folketingsvalg, der ligefrem er blevet dømt et klimavalg. Og det er godt. For klimapolitikken er selvsagt vigtigt. Så når der alligevel var grund til at mindes Welles allegoriske novelle, skyldes det ikke den politiske interesse, men mere hvordan den demokratiske samtale udvikler sig.

Ligesom vi har oplevet det i udlægningen af det britiske brexit, er også klimadebatten ved at skabe en ny opdeling af samfundet. Det er de unge overfor resten af verden. Det er de unge, der demonstrerer. Og det er de unge, der med en svensk teenager som den nye tids samlende frelser kræver, handling.

Også jeg har fra en ung alder krævet handling – over for EU, udlændingepolitikken og meget andet. Men i både brexit- og nu i klimadebatten er der skabt en antagelse om, at en bestemt politisk mening har særlig værdi, fordi den fremsættes af unge. Som om vi som borgere har forskellige demokratisk værdi – afhængig af vores fødselsdag. Og sådan kan det selvsagt aldrig være.

Og her var folkemødet i Valby en øjenåbner. Med en nestors ophøjethed stod den ene teenager efter den anden foran mig med bebrejdende spørgsmål om, hvorfor jeg dog ikke ville afstå fra at spise kød og købe tøj, andre havde gået i først. Og da jeg venligt svarede på spørgsmålene, trak man esset: kan du ikke forstå, at vi er de unge? I et demokrati kan man netop ikke kræve. Her går magt og ret ikke hånd i hånd. Her må det gode argument altid veje tungest. Og der er i den grad grund til i klimadebatten at få hysteriet tæmmet. Som på ethvert andet vigtigt politisk område, står vi os her bedst ved gennem samtale og forhandling at lytte til hinanden og finde langsigtede løsninger.

Naturligvis har de unge en røst i den debat. Men den vejer altså hverken tungere eller lettere end andres. Tværtimod har det aldrig skadet at lytte til folk med erfaring. Måske er det faktisk imellem de erfarne og det ungdommelige, at de bedste løsninger findes? Ellers ender det som General Napoleon.

Annonce
Morten Messerschmidt
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce