Annonce
Debat

Debat: Et Danmark i balance begynder med de unge

Debat: Unge skal have gode og varierede muligheder for at uddanne sig, uanset deres postnummer. Danske Regioner og Landdistrikternes Fællesråd er enige om, at uddannelser i hele landet er fundamentet for et Danmark i balance.

Vi er nødt til at fastholde uddannelser og dermed de unge i alle dele af landet, hvis vi ønsker udvikling i hele Danmark fremover.

Derfor er det også bekymrende, at uddannelsesmulighederne særligt i landdistrikterne er truet. En analyse fra Danske Regioner viser, at 13 procent af de gymnasiale afdelinger er udfordrede. Og når vi samtidig ser ind i en fremtid med færre unge, kan vi ikke tage det brede uddannelsestilbud for givet. Tværtimod kræver det aktive, politiske beslutninger at vægte nærhed til uddannelserne højt, så det også fremover er muligt at gå på gymnasiet i Grindsted, Nakskov og Fjerritslev.

I Danske Regioner og Landdistrikternes Fællesråd mener vi, at Folketinget skal have fokus på, hvordan vi sammen skaber uddannelsesmuligheder, der både gavner de unge og udviklingen i Danmark, når gymnasieforhandlingerne går i gang igen.

Vi er glade for, at regeringen er enig i, at det er en politisk prioritering, at mulighederne for at uddanne sig ikke skal begrænses af ens postnummer.

Statsministeren sendte i sin nytårstale et vigtigt budskab om mere decentralisering og flere lokale uddannelsesmuligheder i hele Danmark - også hvad angår gymnasier og erhvervsskoler. Denne prioritering vil vi arbejde hårdt for at realisere. Mere decentralisering vil skabe bedre muligheder for, at landdistrikterne ikke kobles af udviklingen, men tværtimod er med til at styrke den.


Det er klogt at fastholde uddannelser og dermed de unge i alle egne af landet, hvis vi vil sikre den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet.

Fra debatindlægget


Vi ser frem til at samarbejde om opgaven med den nyvalgte indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Skal vi løse denne opgave, er vi nødt til at begynde med de unge.

Danske Regioner har, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, undersøgt, hvor dimittender fra erhvervsuddannelser bosætter sig efter endt uddannelse. Langt de fleste elever bliver boende i den region, hvor de tager deres uddannelse. Faktisk bor hele 76 procent af dem, der blev færdige i 2017, i regionen tre år efter. For dem, der blev færdige med deres uddannelse i 2009 og 2014, er billedet det samme. 75 procent bor fortsat i regionen i 2020.

Det viser os, at det er klogt at fastholde uddannelser og dermed de unge i alle egne af landet, hvis vi vil sikre den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet og dermed bidrage til bosætning i landdistrikterne.

Det står samtidig klart, at udfordringerne er forskellige i forskellige dele af landet. I nogle byer bliver der for eksempel færre unge, og andre steder fravælger de unge det nærmeste tilbud for at søge mod en større by. Vi mener derfor, at mange opgaver løses bedst lokalt og regionalt, hvor de folkevalgte politikere er tæt på udfordringerne, og der er tætte samarbejder mellem skoler, virksomheder og civilsamfundet.

Vi skal tage udgangspunkt i de regionale behov og indsigt i de unges søgemønstre. Det er derfor vigtigt at forbedre regionernes rammer for at sikre en god uddannelsesdækning for eksempel ved at arbejde med redskaber som øget grund- og udkantstilskud til gymnasier og erhvervsskoler, en øvre grænse for elevoptaget i byerne eller lignende tiltag, der sikrer elevoptaget til de mindste gymnasier og erhvervsskoler.

Det er også vigtigt at skabe mere attraktive rammer for fusioner eller samarbejder, fx campusdannelser og fleksible undervisningsmodeller. En bred geografisk dækning og sikring af lokale uddannelsesmuligheder er i sig selv ikke nok. Den faglige kvalitet skal også følge med.

Der er masser at tage fat på, og vi ser frem til at løse udfordringerne sammen med regeringen, så vi kan komme et skridt nærmere vores fælles mål - at skabe et Danmark i balance.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce