Annonce
Debat

Debat: Et monument over tillid og ansvar i en tid med hvidvask, slipsedyr og djøfisering

Det er næsten som et eventyr, hvor Klodshans mod alle odds flytter et besynderligt bygningsværk i et drømmelandskab. En god historie med gode billeder og midt i det hele en lokal murermester med integritet så solid som den beton, han blander når han støber fundamenter til områdets huse og virksomheder.

En stor del af historiens nationale og ikke mindst internationale gennemslagskraft er et underliggende spørgsmål: Hvorfor ringede Hjørring kommune ikke til Rambøll eller COWI. Hvorfor var det ikke en universitetsuddannet ingeniør, der som en anden Poul Nyrup med en alt for lille hjelm på sit alt for store hoved stod foran de rullende kameraer og forklarede hvad der skulle ske? Hvordan turde kommunen vælge en almindelig håndværker til en ualmindelig opgave?

Måske var det, fordi et par begavede folk i kommunen (hjulpet lidt på vej af omstændighederne) indså, at et samarbejde med den lokale murermester ville skabe en social kontrakt stærkere end nogen kontrakt på papir. Hvis murermesteren væltede med fyrtårnet, så ville han og hele hans familie i generationer have en særlig plads i den nordjyske folklore. Den slags kontrakter behøver ingen underskrift.

Under alle omstændigheder var resultatet et lykkeligt glimt af en svunden verden, hvor en almindelig murer havde en chance for at spille lige op med slipsedyr og regnedrenge. Og derfor var vi mange, der heppede: Alle hjemmehjælpere, der har set djøferne ødelægge deres arbejde; alle os der reddede Danske Banks røv, hvorefter de sagde tak ved at hvidvaske 1500 milliarder; alle os der undrer os over, hvordan man kan betale hundrede af millioner for et IT-system, som ikke kommer til at virke; alle os der hver dag lægger hånden på kogepladen og arbejder uden beskyttelse af kontrakter og alenlange disclaimere.

Vi heppede, og vi vandt sgu. Fyrtårnet væltede ikke og står nu som et monument over tillid og ansvar. Denne dag blev vi ikke kyst af autoriteterne. Denne dag kiggede vi længselsfuldt hinanden i øjnene og sagde: Ich bin (auch) ein murermester. Men bare rolig, systemet med de ansigtsløse advokater, forsikringsagenter, rådgivende ingeniører og psykologer skal nok ryste episoden af sig og vende tilbage med fornyet styrke.

På et tidspunkt må familien stables i bilen, så vi kan se folkets fyrtårn med egne øjne. Men ind til da vil jeg for egen regning bare gerne sige tak. Tak for fyrtårn.

Annonce
Mikael K. Bjerre
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce