Annonce
Debat

Debat: Flere tog og dobbeltspor i Tinglev, tak!

Transport: På det seneste har man i dagspressen kunne læse adskillige indlæg fra erhvervsorganisationer, lobbyister mejeridirektører, og transportordførere fra blå blok forsøge at tæppebanke den nye transportminister med argumenter om flere motorveje.

Tag nu lige og spis brød til. Set ud fra et klimahensyn har vi ikke brug for flere motorveje. Vi må alle bidrage til de nødvendige CO2-nedbringelser, og jeg savner at man fra transportsektorens side arbejder og finder nye løsninger på udfordringerne i stedet for mere af det, som har vist sig ikke at løse vore transportproblemer.

Anlæg af motorveje kræver enormt forbrug af resurser. Udtagning af store arealer med skov, eng, mose og landbrugsjord, der efterfølgende bliver til asfaltørken. Enorme mængder af sand, sten og grus, som der allerede er ved at blive forsyningsvanskeligheder af. Vores generation skulle også gerne efterlade noget til de kommende generationer.

Brug i stedet nogle af pengene til at opgradere og elektrificere vores jernbanenet og dobbeltsporet i Tinglev.

Vi har i landdistrikterne i mange år måtte se de lokale veje blive i en dårligere og dårligere forfatning. Stigende pendlertrafik, større og større lastbiler og landbrugsmaskiner har gjort at mange lokale veje er i en elendig forfatning. Det er jo normalt kommunale veje, og spørger vi kommunen om hjælp får vi at vide, at der ingen penge er.

Derfor foreslå jeg at en anden del af de sparede motorvejspenge bliver brugt til opgradering af nødvendige pendlerveje, samtidig med at der etableres cykelstier langs disse, så det stigende antal cyklister får trygge forhold. Det ville gøre det mere attraktivt at flytte ud i landdistrikterne. Nu må det være vores tur.

Frode Hjort Gregersen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce