Annonce
Debat

Debat: Forældreorlov skal både være mors og fars

Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene.

Min mor, Elinor, fik sine tre børn i årene 1953-1965. Det var før milepæle som den fri abort og p-pillen. I min barndom hed det ikke ventetøj. I stedet hed det mere dystert ”omstændighedstøj”. Jeg husker, at min mor en enkelt gang i starten af 80’erne kikkede på mig og sagde: ”Bare du ikke kommer i ulykke”. Forstå mig ret. Min mor var en fantastisk mor. Sød og omsorgsfuld. Ligesom en mor skal være. Men min mor var også ung kvinde i en tid, hvor det at få et barn uden for ægteskab, kunne betyde mindre anseelse i samfundet, dårligere muligheder for uddannelse og ringere mulighed for et godt lønnet job. Så jeg forstår godt min mors bekymring. At blive gravid kunne være en svær omstændighed. Selv hvis man allerede havde et arbejde. For kvinders ret til og økonomiske mulighed for at holde barselsorlov var ekstrem ringe.

Så det er let at forstå, at min mor var bekymret for sine tre piger. Også selv om hun havde en kærlig mand - min far Kurt. Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene. Barselsorlov var ikke for mænd. Derfor betød det at få et barn for de fleste kvinder, at de måtte sætte uddannelse og karriere på pause og bide det økonomiske efterslæb, som barselsorloven skabte, i sig.

Selvom det nu er mange år siden og til trods for løbende forbedringer i lovgivningen, så er det i 2019 fortsat kvinden, der tager orloven og mændene der går på arbejde. Selv efter at det i 2002 blev muligt for forældrene at dele orloven. De tørre tal fortæller, at mænd i gennemsnit tager cirka 30 dages orlov og mødre cirka 300 dage.

Der er fortsat en bruttoløn forskel mellem mænd og kvinder på 14 procent. Det gab nærer sig selv. For når familien skal beslutte, hvem der skal tage orlov, er det oftest nemmest at pege på mor, for hun tjener mindst og familien skal på den måde undvære færre penge under orloven end, hvis det var Far, der tog den. Desværre betyder det, at kvindens løn, pensionsindbetaling og karriereudvikling fortsat sættes på standby. Akkurat som for 50 år siden.

Vi ved, at de samfund hvor mænd og kvinder er lige stillet med hensyn til rettigheder og løn, også er de samfund, der har den højeste velstand. Og vi ved, at begge forældre, ønsker tage del i omsorgen og opdragelsen. Alt peger i retning af, at det er en samfundsmæssig gevinst at dele forældreorloven mere ligeligt mellem mor og far. Det er formentlig årsagen til, at skiftende regeringer også har haft ønske om at forbedre rettigheder og muligheder for begge køn.

Det gælder også for den nye regering. Vi er klar til at gå skridtet videre. Vi vil justere reglerne for forældreorlov. Et nyt EU-direktiv hjælper os lidt på vej. Direktivet øremærker blandt andet to måneders orlov til faderen, der altså ikke kan overføres til den anden forælder. Det direktiv har vi i sinde at implementere. Men det er ikke nok.

I Danmark har forældre ret til 32 ugers barselsdagpengebetalt forældreorlov. Vi ønsker, at de 32 uger i udgangspunktet fordeles ligeligt mellem forældrene.Vi ønsker at udgangspunktet skal være, at hver forælder holder 16 ugers forældreorlov hver. Det betyder, at forældre selv skal gøre noget aktivt, hvis de ønsker en anden fordeling af forældreorloven, som der naturligvis skal være plads til, og som EU’s direktiv også giver plads til, da det kun øremærker to måneder.

Hvis vi ændrer reglerne sådan, at forældreorloven i udgangspunktet er delt lige mellem forældrene, er det et stærkt signal til blandt andet arbejdsgiverne om, at forældreorlov både er for mænd og kvinder. Det vil gøre det lettere for fædrene at stå fast på deres ret til at holde orlov. Dermed er det et vigtigt skridt i kampen for at bryde vanetænkningen om, at orloven naturligt er mors.

Inden for de næste tre år skal det nye EU direktiv implementeres. Og i Socialdemokratiet og i regeringen er vi allerede gået i dialog med arbejdsmarkedets parter om en model for, hvordan vi kan skabe bedre fordeling af forældreorloven i Danmark. Det er et vigtigt stykke arbejde, som jeg ser frem til at tage del i. I Danmark skal nutidens Elinor og Kurt have reelle lige muligheder for orlov. Det er nemlig godt for dem, for barnet, for arbejdspladsen, for ligestillingen og for samfundet.

Annonce
Birgitte Vind
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

112

Brand i skorsten: Ejer slukkede fyret

Læserbrev

Et kup i Sanddal

Læserbrev: Selv om der efterhånden er gået en rum tid, er der stadig mange beboere i Sanddal, der ikke kan glemme, hvad der skete på den ordinære generalforsamling i Sanddal Haveforening af 1930 tilbage i slutningen af marts. Her blev de vidne til ikke mindre end et regulært kup. Haveforeningen tager sig af pleje og vedligeholdelse af stier, skrænt og strandareal. De 52 medlemmer er fordelt på Carl Roses Vej, Kampmannsvej, Sauersvej, Sanddalvej, Fredericiavej og den lille Sanddal Strandsti. Nogle få beboere på strandstien har i flere år forsøgt at få lov at fælde træer på fællesarealet, fordi de generede deres havudsigt. Hver gang er forslaget blevet nedstemt på generalforsamlingen. Et af husene fældede for tre år siden et par træer i den tro, at de stod på deres areal. De gjorde de ikke. Sagen endte i retten, og grundejeren måtte betale en erstatning til foreningen på ca. 100.000 kr. Andre træer på fællesarealet er der blevet hamret søm i, ligesom tre træer med en motorsav fik skåret en ring rundt om barken for at få dem til at visne. Godt tre uger før generalforsamlingen i marts blev dagsorden udsendt, og heraf fremgik det, at der ikke var indkommet forslag. Ingen tænkte nærmere over, at vedtægterne tillader, at forslag først kan indsendes kun otte dage før. Den mulighed udnyttede et par af beboerne på Sanddal Strandsti. De udarbejdede et forslag om at fjerne de sidste træer på skråningen, og det blev personligt lagt i formandens postkasse præcis otte dage før. Formanden nåede kun at alarmere et par medlemmer. I forvejen har generalforsamlinger aldrig været noget tilløbsstykke i foreningen, så kun en snes medlemmer mødte op i Erritsø Hallen. Dirigenten indledte mødet med at fortælle, at der efter udsendelsen af dagsorden lovligt var indkommet et forslag om træfældning. Medlemmerne skulle altså stemme om et forslag, som de ikke havde set på skrift. Normalt ville forslaget blive nedstemt, som det var sket så ofte før. Magtforholdet var da 15 mod 4 i træernes favør. Men ved afstemningen chokerede forslagsstilleren forsamlingen, da han lagde ikke færre end 18 fuldmagter på bordet. Fuldmagterne var blevet indhentet i dagene før hos medlemmer, der var ligeglade eller var tilhænger af træfældning. Forslagsstilleren forsvarede sig med, at der i vedtægterne intet står om fuldmagter, og når det ikke er ulovligt, må det altså være lovligt! Dermed var kuppet en realitet. Forslaget blev vedtaget med 22 mod 15 stemmer. Et par medlemmer forlod generalforsamlingen i vrede – og efterfølgende nedlagde alle fem bestyrelsesmedlemmer deres poster. Der blev valgt en ny bestyrelse med beboere fra forslags-gruppen. Til ny formand blev valgt advokat Mads Thejl Hansen, der også er kendt som klummeskribent i Fredericia Dagblad. Kuppet blev ført ud i livet allerede næste morgen, hvor anlægsgartnerfirmaet Tefax mødte frem med motorsave. Nogle få dage efter generalforsamlingen indsendte en beboer et læserbrev til Fredericia Dagblad om, hvad der var sket, men læserbrevet kom af uransagelige grunde aldrig i avisen. Jeg blev i sommer bekendt med sagen under et middagsselskab i Sanddal. Jeg og flere medlemmer fra den afgående bestyrelse, har i flere måneder forsøgt at få avisen til at skrive om denne helt usædvanlige historie. Men det er ikke lykkedes.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Fredericia For abonnenter

83-årige Tove får hjælp af privat firma hver dag: Er meget ked af ændring

Annonce