Annonce
Debat

Debat: Fortællingens stærke indflydelse på medierne

"Måden, vi agerer på, er ofte ud fra en fortælling om Donald Trump, som er skabt gennem længere tid."

Sådan udtalte Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til DR's Detektor i kølvandet på Donald Trumps aflyste besøg i Danmark.

Man kan mene om Trump, hvad man vil - men Poul Madsens udsagn er foruroligende. Læs det igen: En "fortælling" om Trump styrer mediernes tilgang til dækningen! Hvilke fortællinger om andre sager giver medierne carte blanche til at lade sig styre af følelser, fordomme og sågar fantasi frem for ambitionen om tilstræbt objektivitet? Trumfer eksempelvis "fortællinger" om kirkegængere også de faktiske forhold?

Jeg er oprigtig bekymret overfor journalister, der lader sig styre af følelser fremfor fornuft. En journalist skal altid være i stand til at træde et skridt tilbage fra sin historie og spørge sig selv: Er min vinkling, valg af kilder og ordvalg farvet af mine egne sympatier, antipatier, dagsordener?

Poul Madsen, andre redaktører og journalister har ret til i det private at mene, hvad de vil om alt mellem himmel og jord, men når de sætter sig ved computeren, mikrofonen eller kameraet, skal de give os den bedst mulige udgave af historien – ligeledes når den går imod egne holdninger. Det er i sidste ende et spørgsmål om at være professionel - også når det gælder Trump.

Mikael Arendt Laursen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce