Annonce
Debat

Debat: Frederiksberg-familie har tjent 160.000 skattefrit på bolig hvert år

Så fik vi endnu et bevis på, at Danmark er sådan indrettet, at de danskere, der bor i hovedstadsområdet, får enorme fordele betalt af de danskere, der bor uden for hovedstadsområdet.

Denne gang er det prisudviklingen på vores boliger, der dokumenterer den triste og urimelige forskel.

Beregninger fra Finans Danmark og Nykredit viser, at en gennemsnitlig familie, der købte bolig på Frederiksberg i 1992, siden da har tjent 4,3 millioner kroner eller cirka 160.000 kroner om året skattefrit. En tilsvarende familie på Lolland har i samme periode kun tjent 127.000 kroner eller 4.700 kroner om året. Og det er endda kun prisstigningen frem til kommunalreformen i 2007, der sikrer familien på Lolland en lille gevinst. Siden 2007 har familien nemlig tabt hele 40 procent af sin værdi i boligen.

Det sker, samtidig med, at Frederiksberg-familien slipper betydeligt billigere i skat end Lolland-familien. En ganske almindelig LO-familie på Lolland betaler hvert år 32.193 kroner mere i kommuneskat end den samme LO-familie på Frederiksberg. Og vi kan vel godt blive enige om, at den kommunale service på Frederiksberg er bedre end på Lolland, ikk’?

Hvis det så bare hang sådan sammen, at Frederiksberg-borgerne tjener flere penge hjem til Danmark, end lollikkerne gør, kunne man måske forstå det. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. Frederiksberg-borgerne er typisk ansat i serviceindustrier eller offentligt ansatte. Lollikkerne er typisk ansat i virksomheder, der skaber reel værdi og tjener penge hjem til Danmark.

Grunden til at huspriserne i hovedstadsområdet stiger så meget mere end i resten af Danmark, handler blandt andet om årtiers centralisering. Det er faktisk ganske simpelt. Hvert år overfører det produktive Danmark langt over 30 milliarder kroner til hovedstaden. Det skaber pengerigelighed i hovedstaden og pengemangel i størstedelen af det produktive Danmark.

Hvis den ulighed var baseret på social arv, ville vi i Danmark aldrig have accepteret den. Hvorfor gør vi det så, når uligheden er baseret på geografisk placering og urimelig fordeling af vores skattepenge?

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er alle blevet til profeter

Læserbrev: I denne glade juletid, hvor en fortælling om et uskyldigt barns fødsel i et land mod syd fylder alt, er det på sin plads at rette fokus mod nutidens fortællinger på vore breddegrader. Ud over den fælles fortælling om håbets fødsel og genfødsel hver jul er der en ting, som samtiden for 2000 år siden har tilfælles med nutiden: mængden af selvbestaltede profeter! På det lille barns tid kunne alle med bare en smule respekt for sig selv fremsige profetier om den nært tilstundende dommedag. Dagen, hvor samtidens dårskab skulle stilles til regnskab i forhold til en højere retfærdighed. En moralsk/guddommelig dimension, der skulle skille fårene fra bukkene. Og profeter var der mange af. Det lille barn blev selv til en af de største, efter at han havde ryddet templet for præster og andre korrupte medløbere. I dag er det blevet en mere end lukrativ beskæftigelse at være profet. Meningsbærer af guds nåde. Hvor den rette lære på det lille barns tid havde til huse i templet, hvor skidt og kanel var adskilt med sikker skriftklog hånd, er det modsatte tilfældet i dag. I dag er templet blevet udskiftet med allehånde medieplatforme, der som profeterne for de mange år siden udsiger daglige profetier om alverden. Profetien er blevet til en metier. Til en profession på lige fod med skomager og frelser. Til forskel fra dengang, hvor profeterne galede op i afmagt over templets krav på den sande udlægning af skriften og dermed virkeligheden, er nutidens profeter ikke drevet af andet end personlig vinding økonomisk og socialt. Hvad er hot? Hvad kan det betale sig at have en mening om? MeToo. Klimakrisen. Flygtninge, der truer vores velaflagte samfund. Hvor man for alle de mange år siden vitterligt troede på, at noget var mere rigtigt end noget andet, er kampen for det sande i dag blevet afløst af en personlig promovering - koste hvad det vil. Hør, jeg siger noget! Se, jeg har sørme skrevet nogle rimeligt sammenhængende ord, der måske giver mening! Selv det mindste pip kan i dag med den rette promovering blive til profetens profeti! Vi er alle blevet til profeter. Ikke af guds nåde, men fordi sandheden er blevet så relativ, at alle tilsyneladende kan tages til indtægt for den. Men da vi alle er blevet til profeter, og fordi vi ikke længere har et "sandhedens" tempel at spille opad, får vi mere end svært ved at holde fokus på tidens reelle problemer! Og ét centralt spørgsmål må stilles i dag som dengang: Hvornår kommer det næste voksne barn og rydder templet for de professionelle meningsbæreres ansvarsløse omgang med sandheden? Glædelig jul.

Annonce