Annonce
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Regionens politikere skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet.

I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for.

Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer.

En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn.

På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling.

På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler.

Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016.

Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende.

Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede.

Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet.

En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce
Hanne Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Midt i sorgen over Quasim: Stærke ord til unge om at tænke sig om

Læserbrev

8. klasse-elev fra Vejle: Alkohol fylder for meget i unge danskeres liv

Læserbrev: Min oplevelse er, at langt de fleste har brug for at være påvirket af alkohol til en fest for at have det sjovt, og hvis man holder fest uden alkohol, er man kikset. Mange spiller også smart med at drikke, så andre får lyst til det. Tallet blandt unge, der drikker, er steget. Statistikkerne viser, at hver tiende på 11 år har drukket alkohol, at en tredjedel af alle på 13 år har drukket alkohol, og at 80 pct. på 15 år har drukket alkohol. Halvdelen af 15-årige drenge har været fulde mindst to gange, mens en tredjedel af 15-årige piger har været fulde mindst to gange. Konsekvensen af dette er, at unge, som drikker meget, øger risikoen for at ende i trafikulykker og slagsmål, have ubeskyttet samleje, få alkoholforgiftning og skade helbredet og indlæring. Den alkoholkultur, man er opvokset i, har indflydelse på, hvordan ens forbrug bliver. Jeg synes, at alkohol fylder alt for meget. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at folk stort set ikke kan holde fest uden alkohol. Engang da jeg gjorde det i 7. klasse, var der en skrev til mig, at det var kikset. Hvorfor skal det fylde så meget? Hvorfor kan så mange ikke have en sjov fest uden at være påvirket? Personligt drikker jeg selv, men ikke i store mængder nok til at blive påvirket. Hvorfor jeg så overhovedet drikker, hvis jeg ikke bliver påvirket, ved jeg ikke helt selv. Det kom nok bare af sig selv, i og med at de andre drak, men det er heller ikke noget, jeg som sådan er stolt af. Men jeg synes bare, at det er ærgerligt, at så mange ikke kan have en sjov aften uden nærvær i normal tilstand. Hvordan man kan lave om på det, har jeg ærligt talt ingen idé om. En enkelt idé kunne være, at straffen for kiosker, der sælger alkohol til unge, skal være, at de ikke skal have mulighed for at drive deres kiosk længere. Man kunne også inddrage det i undervisningen i skolen, så folk er mere opmærksomme på konsekvenserne.

Fredericia

Se video: Mindesamvær i Korskærparken for afdød 24-årig

Annonce