Annonce
112

Debat: Genovervej tilskuddet til foreninger indfør 65-års regel

Ved det netop overståede borgermøde/byrådsmøde mandag den 1. april på Fjelsted Harndrup Skole blev der stillet spørgsmål til måden, Middelfart Kommune tildeler tilskud til foreningerne på.

Spørgsmålet blev fremsat af Lene Glesner, mangeårig og meget afholdt instruktør, i min gamle gymnastikforening GFH.

Hun spurgte til, om Middelfart Kommune ikke kunne overveje at tilbyde foreningerne tilskud til medlemmer over 65 år på samme vilkår, som man i dag giver tilskud til unge under 25 år, jævnfør 25-års-reglen.

Formanden for Børn-, Unge – og Fritidsudvalget, Lars Vigsø (S), svarede, at de ældre over 65 år efter et langt arbejdsliv måtte have opsparede midler til at betale fuld pris, hvis man ønskede at gøre brug af foreningstilbuddene, mens borgmesteren (Johannes Lundsfryd (S), red.) mente, at det måtte være enten-eller, hvor jeg så må gå ud fra, at han ikke mener, det kan være både-og.

Sidste gang, emnet var til debat, valgte man i stedet at tildele foreningerne en engangsbevilling på en million kroner samt at ansætte endnu en konsulent.

Hvad pengene er gået til samt effekten af konsulenten er svært at gennemskue, men jeg tror, omkostningerne til at indføre en 65-års-regel nogenlunde kan dækkes ind af omkostningerne bag ovennævnte to poster og samtidig dækker lidt bredere, da de fleste foreninger har både et unge- og et ældretilbud.

Netop effekten af Lene Glesners forslag, tror jeg, også på sigt kan være med til at generere en bedre økonomi på plejeområdet.

Ironisk nok var netop de stigende omkostninger på plejeområdet et af de øvrige markante emner på byrådsmødet.

Lad os derfor gribe udvalgsformandens ord, som også faldt på byrådsmødet, om at genoverveje tilskudstildelingen, når det nu er et foreningsønske og samtidig til gavn for ældreområdet.

Venstres Kent Mosgård. Arkivfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Annonce