Annonce
Debat

Debat: Giv nye, små lande en chance i EU

Politik: I dag er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Gennem tre årtier var den østtyske befolkning blevet holdt i et jerngreb af et stadig mere aldrende og forstenet styre. Med ét var det slut med arbejder- og bondestaten. Utopien om det socialistiske paradis på jord var for de fleste bag jerntæppet en dagligdag præget af varemangel, ufrihed og overvågning.

Berlinmuren symboliserede alt det, der var galt med de kommunistiske diktaturer, og derfor gav de glædelige begivenheder for 30 år siden anledning til en enorm optimisme. Euforien blev hurtigt vekslet til et konkret politisk mål om at forene Europa gennem muligheden for at optage landene i Central- og Østeuropa i EU. Det var en visionær beslutning, som ikke blot har medført stabilitet og økonomisk vækst i de nye EU-lande, men faktisk gjort os alle sammen rigere. Danmarks eksport til eksempelvis Polen er blevet mangedoblet, og uden let adgang til østeuropæisk arbejdskraft, så er der store dele af dansk fødevareproduktion, som ganske enkelt ikke ville eksistere.

Heldigvis havde datidens europæiske beslutningstagere modet og visionerne til at give friheden en chance. Ved at tilbyde et medlemskab af EU blev landene sendt på en selvvalgt reform-stroppetur. På den måde er et medlemskab af EU ikke blot perspektivløs udviklingsbistand, men et forpligtende fællesskab, hvor det forventes at alle yder uanset størrelse og velstand.

Her 30 år efter murens fald er det desværre lidt mere småt med visionerne for at samle kontinentet og dermed sikre en demokratisk udvikling. Makedonien og Albanien har fået nej til at kunne gå i gang med optagelsesforhandlingerne med EU. Det er ærligt talt beskæmmende! Det er små lande, hvorimod Tysklands genforening og optagelsen af Polen i EU krævede politisk mod og vilje. I stedet for at bekymre sig om den næste meningsmåling burde EU’s politiske ledere, inklusiv den danske statsminister, se på de kolde facts. Udvidelsen af EU har skabt en historisk velstand i hele EU og forankret demokratiet i de lande, som gennem årtier var fanget i Moskvas jerngreb.

Det er en succes, og den skal fortsætte. Derfor skal EU være åben overfor de lande, som er klar til at give den en skalle med reformerne, således at de kan blive optaget, når de er klar.

Hvis man blæser på fællesskabets regler og grundlæggende værdier, så bør det have mere klare konsekvenser end det har i dag, hvor Ungarn har kunnet slippe afsted med alt for meget. Det er en fornuftig forudsætning for et forpligtende fællesskab.

Annonce
Jens-Kristian Lütken
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes. Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen. De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen. Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere. Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren. For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen? Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst? Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje? Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen? Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til. Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt. Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce