Annonce
Danmark

Debat: Grundlovsbrud

Landmænd på traktorer samlet til demonstration i Aalborg i november sidste år. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce

Grundloven indførtes i 1849. Dens rettigheder tildeltes i lyset af det diktatur, den blev til under og efter. Folkestyret erstattede diktaturet, gradvist gennem forfatningskampen frem til parlamentarismen (1901). Grundloven bygger på idealer fra store liberale tænkere som Montesquieu om magtens tredeling og om menneskerettigheder; navnlig Rousseau og Locke.

Grundlovens tredeling af magten, dens ’opskrift’ på legalitet og frihedsrettighederne for den enkelte, er fundamentet for folkestyret gennem 170 år. Men Grundloven er blevet en gammel bog i en glasmontre på Christiansborg. Grundloven kan nu bøjes og brydes ved en ’fejl’ og efter forgodtbefindende.

Vi har nemlig tabt diktaturet, og de vilkårlige, hårde straffe for bl.a. at kritisere Kongen, af syne – vi er jo født ind i et demokrati, og fik at vide, at Staten er vores ven! Men rettigheder er noget, der er kæmpet for og som er velbegrundede – ikke noget vi i fredelige tider kan kalde gammeldags og lægge i glasmontrer.

Man kan læse hvor flot og dybt, der tænktes om Grundloven og retsplejen i Preben Wilhjelms bog ’Kampen for Retsstaten’. Man studser gang på gang over den tankegang, der var engang – virkelig? Maksimalt 12 dage i varetægtsfængsel!

Grundloven er desværre blevet angrebet og set ned på fra alle sider. F.eks. nævningetinget blev i praksis afskaffet ved ’retsreformen’, i tillid til den gode stat – og som udtryk for mistillid til borgeren. Der er lovgivet og administreret efter kanten af Grundloven i mange sammenhænge. Partiet Venstres grundlæggere må rotere i deres grav – var forfatningskampen forgæves?

Snakken om grundlovsbrud i forhold til minksagen er på den måde kompromitteret. Kronjuristerne tøvede ikke med at legitimere, grundlovsbruddet i 2007 med notater om, at nævningetinget kunne devalueres trods Grundloven. På samme måde, som nu med ’ordren’, der ikke var en ordre. Kronjuristerne leverer frisk, hvad Regeringen har brug for. Embedsværket har mistet den rygrad af respekt for loven, som en gang var dens varemærke og fornemste opgave.

Karsten Hjorth Larsen

Juridiske professorer gennem tiderne har argumenteret med en ’dynamisk fortolkning’ af Grundloven, og det har punkteret dens modstandskraft. Grundloven skal imidlertid forstås i den kontekst, den blev til i, og med de motiver, enhver jurist kan læse indenad i de – ja – gamle bøger. Ændringer kræver efter § 88 vedtagelse i Folketinget, et nyvalg og det nye Folketings vedtagelse, og en folkeafstemning, hvor mindst 40 % af de stemmeberettigede har stemt for: Værnet mod en tilfældig jurists dynamiske fortolkning; også når det er kronjuristerne i Justitsministeriet!

Både blå og røde ministre skal følge reglerne; og handler de i strid med dem, skal det have konsekvenser. Vi tåler ikke, sagt i folkestyrets navn, nogen tolerance over for ministre, der ikke følger loven. Lovbrud kan aldrig undskyldes som en ’fejl’. Det er måske ikke en returbillet til konge-diktaturet, men dog en enkeltbillet til i en by i Rusland.


Både blå og røde ministre skal følge reglerne; og handler de i strid med dem, skal det have konsekvenser.


Grundloven er kun på 89 paragraffer. Det siger sig selv, at meget lades ufortalt. Men man skal altså læse den ens hver gang. Man skal heller ikke lovgive på kant med den. Heller ikke selvom man har tillid til myndighederne, eller kan henvise til ’folkesundheden’, og man kan ikke regere på ’fejl’, der har nok så mange gode hensyn bag sig. Navnlig blå blok har udtrykt en afgrundsdyb tillid til f.eks. Politiet. Men præcis dét har minksagen vist, var en fejl – en rigtig fejl, vel at mærke!

Vi har set, hvor skrøbeligt vores folkestyre er. Myndigheder, der lystrer en ordre helt uden lovhjemmel, og som med magt truer borgere til lydighed, og truer borgeren fra sin grundlovssikrede ejendom. Myndigheder som fortsatte med at anvende deres magt, selvom de kom i ond tro og vidste, de begik ulovligheder. Skræmmende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbenhed i byrådet? Uenige politikere fandt hinanden på ét punkt

Fredericia

Den engelske coronavariant er i Fredericia: Nye skærpede retningslinjer betyder, at nære kontakter skal i selvisolation i 14 dage

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Vi bør kunne lukke lidt op om 14 dage

Fredericia

Fra stilhed til flere dages kø: Pludselig er der pres på det lokale corona-testcenter

Fredericia For abonnenter

Mr. BMX gik ned med flaget og næsten fallit: Men nu kan Johnny Lassen hejse det igen

Annonce