Annonce
Debat

Debat: Hvordan går det hos unge og ældre?

Sundhed: I oktober markerer vi både den internationale ældredag og den internationale dag for mental sundhed 10. oktober. Selvom mange, både unge og ældre giver udtryk for god trivsel, så peger triste tal også på, at alt for mange mistrives, desværre. Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed, men vi taler sjældent om det. Og hver tredje elev i gymnasiet har på et tidspunkt overvejet at droppe ud. Tallene viser også, at næsten 70 procent af gymnasiepigerne og knap 50 procent af drengene føler sig 'tit' eller 'meget tit' pressede. Det er triste tal, som kalder på handling. Der er ingen lette ”finger-knips-løsninger”, særligt fordi dårlig mental trivsel er et tabu. Det gælder både for unge og ældre.

Dårlig mental trivsel går ofte hånd i hånd med ensomhed. Ni procent af de ældre over 74 år angiver, at de ofte er uønsket alene. Vi ved, at mange har svært ved at håndtere skiftet fra et travlt arbejdsliv med kollegaer til en pensionisttilværelse. Og den dag hvor ægtefællen går bort efter et langt liv i tosomhed, ja, - så lurer ensomheden lige om hjørnet.

Oktober måned er en god måned, at tage livtag med tabuerne omkring ensomhed og mistrivsel. For der er brug for, at vi ser hinanden og ikke blot vender blikket bort, fordi det er svært. For de unge handler det især om, at vi bliver bedre til at se de første tegn på mistrivsel. Det kan f.eks. være pjækkeri fra skolen eller tristesse.

For ældre er det særligt isolation efter dødsfald og sygdom, som kan være udløsende faktor for, at man lukker sig om sig selv. De fleste af os bliver glade når nogen spørger: hvordan går det? Skulle vi ikke, sammen, bruge oktober til at spørge vores nærmeste, hvordan livet former sig netop nu. Vi kender alle til op og nedture, men får nedturen lov at bide sig fast, kan være det være svært at se lys forenden af tunnelen. Ingen har fortjent et liv i ensomhed.

Annonce
Jane Heitmann
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce