Annonce
Debat

Debat: Hvorfor parkeringsbøder gør dig edderspændt rasende

Det er vigtigt, at der ikke holder biler parkeret i brandveje. Det er også vigtigt, at de store byer på en eller anden måde holder styr på de mange biler. Med dette udgangspunkt starter parkeringsbranchen med et relevant og samfundstjenligt udgangspunkt. Men det er moderne i alle brancher at undersøge, om der ikke skulle være en mulighed for at tjene en lille skilling, hvis man på en innovativ og profitorienteret måde udvikler sit forretningsområdet. De fleste brancher er inficeret af denne bacille, men i parkeringsbranchen er det stukket fuldstændig af. Parkeringsbranchen har udviklet den idé, at de kan betale ejere af parkeringspladser for at få lov til at opkræve afgifter på deres område. Det vil sige, at en Netto, en Fakta, en havn kan få mellem 10 og 100.000 kroner om året for at firmaer som Europark eller Q-Park kan få lov til at stange bøder ud på deres område. Som du sikkert har bemærket spreder dette koncept sig med lynets hast fra de store byer og ud mod selv den fjerneste afkrog af de bøgelyse øer. Parkeringskontrol på disse områder tjener intet formål. Det er en skat på glemsomhed og intet andet. Til gengæld er det en kæmpe pengemaskine. Over én milliard strømmer hver år ind i disse virksomheder og hovedparten af disse penge kan ikke betegnes som andet en dummebøder. Og ikke nok med det. Jeg er heldigvis godt gift, så jeg kan sagtens betale afgiften på svimlende 790 kroner. Men det er ikke alle, der kan det, og parkeringsafgifterne trækker et langt gusten inkassospor efter sig. Med det danske retsvæsen som tæskehold kan parkeringsvirksomhederne få mange af de oprindelige bøder til at vokse på ryggen af studerende, enlige mødre og pensionister. Jeg er forretningsmand, og selv jeg græmmes, når parkeringsbranchen (i stiltiende samarbejde med Dansk Supermarked, COOP m.fl.) reducerer min stand til profitsyge parasitter. Det er uforståeligt, hvorfor politikerne ikke stopper denne farce og endnu mere uforståeligt, at FDM ikke for længst har taget høtyvene ned fra væggen. Nu ved du, hvorfor du ofte bliver så edder spændt rasende, når du skal betale en P-bøde: Den tjener intet formål, afgiftens størrelse står ikke mål med forseelsen, og du forstår ikke, hvorfor staten ligefrem støtter den laveste form for kapitalisme i at opkræve dummebøder fra almindelige folk, der må tjene deres penge ved at lave noget nyttigt.

Annonce
Mikael Bjerre
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce