Annonce
Debat

Debat: Ja tak til åben dialog om covid-vacciner

Camilla Rathcke
Annonce

Debat: Samtale fremmer forståelsen. Det er godt at huske på i denne coronatid, hvor debatter om vacciner – for eller imod – kan vække følelser, ikke mindst på de sociale medier.

Fra lægeside støtter vi altid den åbne dialog - også på de sociale medier. Mange læger bruger aktuelt deres fritid på Facebook, hvor de bl.a. i gruppen ”Spørg en læge om coronavirus” gør en stor indsats for at svar på spørgsmål og kommunikere med borgerne om stort og småt relateret til epidemien, herunder restriktioner, tests og sidst men ikke mindst covid-vaccinerne. Og i den henseende også de overbevisende data om vaccinerne, der foreligger. Uanset, hvad der spørges om, findes der ingen ’dumme’ spørgsmål, og tvivlsspørgsmål er velkomne.

Dog har lægers og andre sundhedspersoners indsats på nettet desværre en trist bagside. For eksempel har læger ligefrem oplevet personlige trusler, selv om de blot har brugt deres lægefaglighed på en rigtig god måde ved at orientere bredt om epidemien.

Det er helt uhørt, og det er helt uacceptabelt, at læger og andre faggrupper skal hetzes, fordi de formidler den faglighed, de har. Og derfor skrev Lægeforeningen til statsminister Mette Frederiksen kort før jul og bad hende om at tage politisk afstand fra dette. Desuden opfordrede vi også statsministeren til at arbejde for at sikre, at der var den korrekte politimæssige opfølgning, når disse sager bliver politianmeldt. For det bør de blive.

Mette Frederiksen delte heldigvis vores synspunkt. Vi modtog faktisk allerede dagen efter et brev fra hende, hvor hun klart bakkede os op og takkede for den store indsats, som alle læger og også andre aktører i sundhedsvæsenet, leverer under epidemien. Også sundhedsministeren adresserede problemstillingen ved indledningen af et pressemøde umiddelbart derefter, hvor han tog afstand fra chikane mod personalet i sundhedsvæsenet. Det vil jeg gerne kvittere for.


Det er vigtigt at respektere, at borgerne naturligvis har krav på indsigt og grundig information om de vacciner, som på kort tid er blevet et meget vigtigt våben i kampen mod pandemien.


Vi er nu godt i gang med at vaccinere de særligt sårbare, som har takket ja til vaccinationstilbuddet. Og parallelt hermed vaccineres personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Derefter står vi overfor en helt afgørende vaccinationsindsats af den bredde befolkning. Og selvom mange personer med øget risiko ved Covid-19 og ikke mindst mange sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet finder det helt naturligt at blive vaccineret, er det vigtigt at fortsætte den åbne dialog om covid-19-vaccinerne og sammen sikre, at der ikke flyder udokumenterede påstande rundt.

Jeg vil gerne rose myndighederne - Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen - for at være meget åbne i deres kommunikation om hele godkendelsesprocessen af vaccinerne og sikkerheden omkring at lade sig vaccinere. Det er vigtigt at respektere, at borgerne naturligvis har krav på indsigt og grundig information om de vacciner, som på kort tid er blevet et meget vigtigt våben i kampen mod pandemien. Samtidig er viden, åbenhed og dialog også det mest effektive middel mod myter, spekulationer og misinformation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Fredericia

Mandagens lokale tal: Efter søndagens stigning er der igen få nye smittede

Annonce