Annonce
Debat

Debat: Jonas Eika tog sin pointe hjem

I ethvert samfund findes der tabuer, man ikke slipper godt fra at bryde. Hvis man nævner det unævnelige, følger straffen. Og så er det i øvrigt lige meget, om man har en pointe. Den, der ikke respekterer et tabu, udskammes af de stærke.

At der findes racisme i Danmark er et sådant tabu. Det illustrerede forfatteren Jonas Eika, da han ved en prisoverrækkelse spejlvendte udlændingedebatten og anklagede Danmark og regeringen for netop racisme. Fra kunstens talerstol ville han at sige os noget, vi helst belægger med tavshed.

Man kan være enig eller uenig, men i lyset af ghettopakke og burkalov er det værd at tage Eikas statement alvorligt. Måske er det faktisk nu, vi skal overveje, hvorfor islam og mennesker med ikke-vestlig baggrund rutinemæssigt udpeges som landets største problem. Måske skal vi lade være med at tale så meget om ”os” og ”dem.” Måske har vi i angsten for at miste os selv, mistet noget vigtigt.

Men når noget er tabuiseret, udebliver refleksionen. Og det var netop, hvad der skete. Eika blev kaldt naiv, forfatterklovn, sammenlignet med nazisten Hamsun, og Pia Kjærsgaard mente, at han skulle skamme sig. Masser af vrede, men ingen en substantiel diskussion.

Selvom vi jævnligt understreger vigtigheden af at kunne diskutere selv de svære ting, magtede vi det ikke. Men Eika tog sin pointe hjem: Alene muligheden for, at racisme kunne være en del af det officielle Danmark er så tabubelagt, at det benægtes pr. automatik og uden refleksion. Selvom det er en vigtig pointe, er det unægteligt trist.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Humanister her og der - nuvel, men alt for mange

Læserbrev: I dette debatindlæg vil jeg ikke påstå, at vi kan undvære alle humanister. Men der findes mildest talt alt for mange nichestudier, der ikke er brug for. Lidt polemisk kan jeg nævne, at hvis nogle sidder og studerer myrernes seksualliv på Himalayabjergenes syd-skråning, bør vi som samfund spørge, om det er noget, vi har brug for. Mit forsigtige svar er, at det har vi ikke. For samtidig står vi og mangler talenter inden for de mere tekniske fag. Det har vi for øvrigt gjort, siden socialdemokraten Anker Jørgensen pegede på problemet: Vi mangler teknikere. Alt for mange humanister går i dag ledige. Nogle har læst oltidsfransk, andre læren om Knud Lavards indflydelse på menneskets fysiske og intellektuelle natur. Alt sammen interessant for intellektuelle nørder. Men hvem vil købe denne viden? Mit svar er: ingen. Derfor hober humanisterne sig op i arbejdsløshedskøen. Og det betyder, at alt for megen ligegyldig viden står i kø, uden efterspørgsel. Nu har vi så her i Danmark et kæmpe luksusproblem. Vi kan overleve, uden det koster. Vi kan være kritiske og stille krav, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og ud ad en ligegyldig tangent, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og stifte familie og få det betalt i studieperioden, uden det koster. Og så kan vi tillade os at demonstrere i bedste Finn Ejner Madsen-stil, da han indtog talerstolen på Københavns Universitet, uden det koster. Og dog... Det koster manglende respekt hos os. Dvs. det øvrige samfund, for når I vil demonstrere for noget så ligegyldigt som det, I demonstrerer for: Det betimelige i at få forskellige eksotiske studier betalt af det øvrige samfund i årevis. Men fortsæt endelig jeres demonstration. For i mellemtiden anspores vi fornuftige danskere til at stille endnu større krav til jeres studieforløb - også selv om det er noget så ligegyldigt som religionsfilosofi. Mit bedste råd til "opstandelsen" på humaniora er: Tag et job i Coop. Så gør du/I en smule nytte her i samfundet - uden at leve på nas og af café-penge. Humanist-studenterne/-demonstranterne skal da også have ros. For demonstrationstimingen er helt perfekt nu, hvor vi har fået en "gammelkommunist"-domineret regering. Vi danskere er sgu ikke for kloge, men måske vi ved mere om øglernes skæbne i Canadas badlands end om, hvad der sker i arbejdsløshedskøen blandt studerende på humaniora. "Vi er venner af det skønne, uden i udfoldelsen at overskride mådeholdet" (Perikles, græsk filosof f.v.t.)

Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Annonce