Annonce
Debat

Debat: Jyske teatre når et nyt publikum

Kultur: Gennem de seneste år har vi været vidne til et imponerende potentiale hos de jyske teatre. På Fredericia Teater er musicals ligefrem blevet en international eksportvare. I år kan byens udgave af rockmusicalen ”Lizzie” opleves i New York, og fra næste år får den fredericianske storsucces ”Prince of Egypt” premiere i London.

Derfor glæder det os meget, at et flertal i Folketinget er klar til at styrke teatrene uden for hovedstaden. Lovforslaget om ændring af lov om scenekunst sker på baggrund af en bred aftale, som blev opsat, da Venstre havde rollen som sceneinstruktør i Statsministeriet.

Formålet er, at der selvfølgelig skal være en synlig sammenhæng mellem det statslige tilskud og de danske teatres enkelte rækkevidde og potentiale. Således sikrer vi, at de statslige tilskud sendes derhen, hvor danskere flest og mest får kultur for teaterbilletten.

Så mange danske teatre evner den fornemme opgave, det er at engagere danskerne i kulturlivet. Udover Fredericia Teater, har Randers Egnsteater og Vendsyssel Teater gjort et glimrende stykke arbejde. Disse tre styrkes derfor velfortjent med samlet set 10,5 millioner kroner permanent.

Derudover er der afsat en pulje til teatre og andre aktører på scenekunstområdet til projekter, der har til formål at udvikle scenekunsten i Danmark. Baggrunden er at styrke egnsteatrene Thy Teater, Bellevue Teatret, Baggård Teatret og Aveny T i en periode og give dem mulighed for at afprøve nye tiltag. Disse teatre skal også have mulighed for at udvikle dansk dramatik.

Et realistisk manuskript for udviklingen ville lyde, at de danske teaterforestillinger kommer til at leve længere og nå længere ud i landet. Herunder er det især vigtigt at nå de teaterfremmede publikummer. Disse skal også opleve glæden ved at gå i teateret.

Annonce
Kim Valentin
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er til grin for egne penge i dén her sag

Læserbrev: Det krænker givetvis langt de fleste danskeres retsfølelse at fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj nu er ankommet til Danmark og kræver lægehjælp, advokat, bolig og ikke mindst sociale ydelser. Han valgte selv i 2013 at rejse til Syrien og tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Statsministeren farer frem og harcelerer over, at fremmedkrigeren nu var på vej til Danmark, men alligevel lukker landets myndigheder ham ind i landet. Fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj har culpøst tilsluttet sig Islamisk Stat og begået terror og krigshandlinger i en årrække. Ja, han har bekæmpet demokrati, religionsfrihed og basale frihedsrettigheder, hvor han eksempelvis kræver en kalifat-stat baseret på sharialovgivning. Oveni kommer der sikkert også snart et ønske om at hans hustru og to børn fra den Islamiske Stat også flyves herop og får opholdstilladelse her i landet. Hvorfor skal retssagen imod ham ikke foregå i de lande, hvor han har begået terrorhandlinger, tilmed handlinger hvor han faktuelt har kæmpet imod Danmark og danske sikkerhedspolitiske interesser? Et flertal i Folketinget vedtog i november at gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra personer kategoriseret som fremmedkrigere, men DF stod nærmest alene i Folketinget med ændringsforslaget om, at man også skulle kunne fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - uagtet at de ikke har andre statsborgerskaber. Den praksis er ikke uprøvet, da vi faktisk har mulighed for at fratage et statsborgerskab i dag, såfremt det er ansøgt og bevilliget på et svigagtigt grundlag. Den lov har været benyttet tre gange. Desværre indtog såvel Venstre som Socialdemokratiet slapperlinjen og stemte imod DF's forslag til stramninger af loven omkring fremmedkrigere. Så må vi opleve en så tåbelig situation, som den vi har nu, hvor vi tilmed risikerer, at der kommer flere hundrede fremmedkrigere og pårørende familier ind i Danmark. Ja, vi skal ligefrem betale deres flyvebilletter, ophold og forplejning. Vi er til grin for egne penge i dén her sag, hvor et flertal på Christiansborg åbenbart mener, at en 70 år gammel menneskerettigheds- og statsløsekonvention skal vurderes højere end rigets sikkerhed!

Annonce