Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

Mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med.

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse.

Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med.

Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap.

Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med.

Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben.

I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere.

Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap.

Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen.

Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger.

Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap.

Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder.

Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce
Peter Hummelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

K-forsvarsordfører fra Vejle: Der skal minimum være ét veterancenter i hver region

Læserbrev: Man skal forstå, hvad veteraner har været i gennem. Det gør de på et veteranhjem. Den største pris betales af de mænd og kvinder - og ikke mindst af deres pårørende - der vælger at forsvare og kæmpe for vores bærende værdier. Danske soldater sætter livet på spil for den frihed, som alt for mange tager for givet. Derfor er vores vision, at der minimum skal være ét veterancenter i hver region. For det arbejde, der foregår her, har så stor en gavnlig effekt. Når vores udsendte vender hjem, skal de modtages med tak og den nødvendige hjælp, de har brug for. Veteraner har krav på respekt. Det handler om ordentlighed - og ikke mindst tryghed. Der er gudskelov sket en styrkelse af vores veteranpolitik, så pårørende og udsendte kan få den nødvendige hjælp og støtte. Konkret er der øremærket midler til veteranhjem og til at sikre en bedre behandling af fysisk og psykisk sårede soldater. Heldigvis kommer langt de fleste hjem uden varige mén på krop og sjæl. Men nogle gør, og de skal selvfølgelig have hjælp. Det gælder også for deres familier. For nylig hørte jeg en reportage i P1, der handlede om, at når far har været i krig, kan det gå ud over børnene mange år efter. Her fik man et indblik i den kun 11-årige piges hverdag, der bor med sin bror og sine forældre lidt uden for en dansk provinsby, og de problemer, det kan medføre at have en far med en militær udstationering i rygsækken. Og hvor fik jeg ondt af denne her familie. Den sorg og de lidelser, de har været igennem, siden far kom hjem fra krig. Lidelser, som familien stadig lider under. Faderen var udstationeret i Eks-jugoslavien i midten af 1990'erne og har efterfølgende fået konstateret PTSD. Hvor er det forfærdeligt for børnene, tænkte jeg. Mangel på retfærdighed. Pigen bøvler med en enorm vrede og er meget udadreagerende. Det kommer både til udtryk i skolen og inden for hjemmets fire vægge. Vreden kommer af de følger, hendes far har pådraget sig som konsekvens af at være i krig. Hun tør ikke at vække sin far, når han sover på sofaen - af frygt for en ubehagelig reaktion. Moderen siger, at deres datter har kopieret sin fars strategi. Han har nemlig også haft meget vrede i livet. Derfor skal de her mennesker selvfølgelig have hjælp. Den indsats, som vores soldater yder, er en indsats, der koster både menneskeligt og økonomisk. En tryg verden starter med nationer, der som Danmark tager et internationalt ansvar for demokratiske værdier. Så lad os være taknemmelige og udvise den ordentlighed, det fortjener, at man vælger en levevej med livet som indsats.

112

Politiet har sikret overvågning efter røveri i lokal brugs: - Vi vil gerne høre fra borgerne

Annonce