Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

Mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med.

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse.

Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med.

Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap.

Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med.

Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben.

I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere.

Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap.

Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen.

Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger.

Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap.

Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder.

Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce
Peter Hummelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er alle blevet til profeter

Læserbrev: I denne glade juletid, hvor en fortælling om et uskyldigt barns fødsel i et land mod syd fylder alt, er det på sin plads at rette fokus mod nutidens fortællinger på vore breddegrader. Ud over den fælles fortælling om håbets fødsel og genfødsel hver jul er der en ting, som samtiden for 2000 år siden har tilfælles med nutiden: mængden af selvbestaltede profeter! På det lille barns tid kunne alle med bare en smule respekt for sig selv fremsige profetier om den nært tilstundende dommedag. Dagen, hvor samtidens dårskab skulle stilles til regnskab i forhold til en højere retfærdighed. En moralsk/guddommelig dimension, der skulle skille fårene fra bukkene. Og profeter var der mange af. Det lille barn blev selv til en af de største, efter at han havde ryddet templet for præster og andre korrupte medløbere. I dag er det blevet en mere end lukrativ beskæftigelse at være profet. Meningsbærer af guds nåde. Hvor den rette lære på det lille barns tid havde til huse i templet, hvor skidt og kanel var adskilt med sikker skriftklog hånd, er det modsatte tilfældet i dag. I dag er templet blevet udskiftet med allehånde medieplatforme, der som profeterne for de mange år siden udsiger daglige profetier om alverden. Profetien er blevet til en metier. Til en profession på lige fod med skomager og frelser. Til forskel fra dengang, hvor profeterne galede op i afmagt over templets krav på den sande udlægning af skriften og dermed virkeligheden, er nutidens profeter ikke drevet af andet end personlig vinding økonomisk og socialt. Hvad er hot? Hvad kan det betale sig at have en mening om? MeToo. Klimakrisen. Flygtninge, der truer vores velaflagte samfund. Hvor man for alle de mange år siden vitterligt troede på, at noget var mere rigtigt end noget andet, er kampen for det sande i dag blevet afløst af en personlig promovering - koste hvad det vil. Hør, jeg siger noget! Se, jeg har sørme skrevet nogle rimeligt sammenhængende ord, der måske giver mening! Selv det mindste pip kan i dag med den rette promovering blive til profetens profeti! Vi er alle blevet til profeter. Ikke af guds nåde, men fordi sandheden er blevet så relativ, at alle tilsyneladende kan tages til indtægt for den. Men da vi alle er blevet til profeter, og fordi vi ikke længere har et "sandhedens" tempel at spille opad, får vi mere end svært ved at holde fokus på tidens reelle problemer! Og ét centralt spørgsmål må stilles i dag som dengang: Hvornår kommer det næste voksne barn og rydder templet for de professionelle meningsbæreres ansvarsløse omgang med sandheden? Glædelig jul.

Annonce