Annonce
Debat

Debat: Kvinder bør gå på juleferie den 12. november

I Danmark har vi ikke ligeløn. Mænd og kvinder tjener ikke det samme. Nej, faktisk er der 14,6 procent forskel på den gennemsnitlige timeløn for mænd og for kvinder. Omregnede man den ulige løn mellem kvinder og mænd til antal arbejdsdage svarer det til at alle kvinder i Danmark kan gå på juleferie den 12. november i år – og først vende tilbage 1. januar igen.

Ofte hører jeg i debatten at det er en myte at mænd og kvinder ikke tjener det samme, men det er simpelthen faktuelt forkert. Lønforskellen på 14,6 procent stammer fra Danmarks Statistik standardberegning for timefortjeneste, som har den fordel at lønbegrebet ikke påvirkes af mænd eller kvinders fravær i forbindelse med barsel, sygdom ellers barns sygdom. Selv hvis man tager højde for mænd og kvinders forskellige valg af jobs findes der en betydelig ”uforklarlig” forskel i lønnen.

Der er flere ting, som bør gøres for at sikre, at vi i Danmark får lige løn for lige arbejde – og det kommer ikke af sig selv. Ny forskning kunne tidligere i år afsløre at åbne lønlister, hvor virksomheder er tvunget til at offentliggøre, hvor meget deres ansatte tjener har en effekt i forhold til at mindske forskellen i løngabet mellem mænd og kvinder. Forskningen viste desuden at de virksomheder, som reducerede løngabet også ansatte flere kvinder og at flere kvinder blev forfremmet.

Det var da et sted at starte.

Annonce
Nanna Bonde
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden inden anke

Læserbrev: Så kom afgørelsen fra Klagenævnet, og Klagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag med den mindst mulige margin med stemmerne tre mod to. Fakkegrav Badehotel nedbrændte for syv år siden, og et ønske om at opføre boliger på stedet har været igennem flere instanser. Politikerne i Hedensted Kommune gav tilladelse til, at der kunne opføres boliger på stedet, og den beslutning bakkede vi op om i Stouby og Omegns Lokalråd. En dispensation, der lå lige til højrebenet, for hvem kunne byggeriet genere, og den største del af byggeriet, Pakhuset, havde i forvejen været ombygget til ejerlejligheder. Endvidere bliver der uændret adgang for offentligheden til at benytte den private parkeringsplads på Fakkegravgrunden, hvorfra der er en sti ned til den fineste badestrand. Imidlertid fandt lokalafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening (DN) sig kaldet til at indklage kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at Kystdirektoratet havde givet en dispensation, og dette igangsatte en proces, der er årsag til, at hotellet på syvende år henligger som en brandtomt, der skæmmer vores flotte naturområde ved Vejle Fjord. DN er høringsberettiget, men Stouby og Omegns Lokalråd, der repræsenterer hele Stouby-området, har ingen høringsret, selv om vi vel er de nærmeste til at blive spurgt. Det er så let at trykke på knappen og indklage en afgørelse, og i denne sag er lokalafdelingen i DN helt ude af trit med de ønsker, som kommunens politikere og et stort flertal af lokalbefolkningen har. Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden og drøftet kommunens tilladelse med politikerne, lokalrådet og bygherren for at afsøge et kompromis, inden man indklagede afgørelsen. Jeg fornemmer, at lokalforeningen i DN gerne ville have været denne sag foruden, men der er ingen vej tilbage, efter at formanden for DN har udtalt, at hun helt bakker op om lokalafdelingens beslutning. Visuelt vil et byggeri af boliger på Fakkegravgrunden ikke ændre noget i forhold til de nu nedbrændte bygninger, idet der er lagt op til, at boligerne opføres på eksisterende sokkel, og man kan undre sig over, at den ene by efter den anden kan få dispensation til at bygge højhuse langs havne, der er til gene for naboer. Som formand for lokalrådet og som lokal turistguide møder jeg rigtig mange borgere og turister, der er meget forundrede over, at Fakkegrav fortsat ligger som en ruin. Når jeg er ude ved Træskohage Fyr med turister i Salatfadet (traktortrukkket persontransportvogn), er der et stort ønske om at se ruinen, og jeg kører gerne forbi Fakkegrav med fortællingen om, hvorfor Fakkegrav fortsat ligger som en ruin.

Annonce