Annonce
Debat

Debat: Lad batteridrevne højhastighedstog køre os gennem Europa

For lidt, for lokalt, for defensivt.

Jeg taler om klimaambitionerne i finanslovsforhandlingerne.

Selv når vi bliver seks millioner danskere, er vores indsats en dråbe i havet. Og vi får kun resten af Europa og verden med, hvis vi tænker offensivt og forbinder klimaforbedringer med muligheden for fortsat at brødføde verdens snart ni milliarder mennesker og overbevise dem om, at det, vi gør, skaber et bedre liv for deres børn.

Det kræver visioner og offensiv planlægning. Og det er ikke svært. I 1700- og 1800-tallet forbedrede Europa livskvaliteten og økonomien ved at bruge store dele af nationalindkomsten på at bygge et netværk af kanaler. I 1800- og 1900-tallet gentog vi bedriften med jernbaner.

I dag kan vi gøre det samme, hvis vi står sammen. Byg et batteridrevet højhastighedsjernbanenet mellem alle Europas større byer. Reservér det gamle jernbanenet til al fragt på containerstørrelse og derover til minimum 100 kilometer fra den endelige destination.

Så vil vi med ét slag drastisk formindske forureningen fra fly, lastbiler og biler. Vi vil drastisk forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden overalt i Europa. Og vi vil drastisk formindske behovet for at bygge nye veje. Og alt det – sammen med billigere transport – giver et både renere og rigere Europa.

Den form for tankegang er der meget mere fremtid i end at opfinde en række mere eller mindre tilfældige nye afgifter og skatter. Tænk ud af boksen og kom i gang.

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce