Annonce
Debat

Debat: Lad os udnytte coronatidens erfaringer og udbyde virtuelle universitetsuddannelser i hele landet

Det er ikke en naturlov, at universitetsuddannelser er et storbyfænomen. Alligevel er det nærmest påkrævet, at man som ungt mennesker må flytte fra sit lokalområde og ind til en af de store byer for at tage en akademisk uddannelse. Historisk har det måske givet mening, da akademisk uddannelse var forbeholdt en snæver ofte bynær elite, men det gør det ikke længere.

Portæt, Jakob Schrøder
Portæt, Martin Uhrenholt

I mellemtiden er masseuniversitet blevet en realitet, hvor omkring 30 procent af en ungdomsgeneration tager en lang videregående uddannelse. Udviklingen mod mere uddannelse er grundlæggende godt for den enkelte og for samfundet, men vi skal være opmærksomme på den sociale ulighed, som stadig forekommer indenfor vores uddannelsessystem.


Udviklingen mod mere uddannelse er grundlæggende godt for den enkelte og for samfundet, men vi skal være opmærksomme på den sociale ulighed, som stadig forekommer indenfor vores uddannelsessystem.

Fra debatindlægget


En udfordring med tendensen til flere universitetsuddannede er den geografiske placering af uddannelsesinstitutionerne. Langt de fleste universitetsuddannelser udbydes kun i de store universitetsbyer, hvilket tvinger unge mennesker til at flytte til byen for at forfølge deres drøm.

Denne urbanisering medfører, at ressourcestærke unge fraflytter deres lokalområde, starter en ny tilværelse i byen og sjældent flytter tilbage til lokalområdet igen. Det betyder også, at talentmasse går tabt, da ikke alle har lyst til at rive sit lokale ophav op med rødderne.

Derudover opstår der uddannelsesmæssige parallelsamfund, hvor langtuddannede udgør en stadig større andel af befolkningssammensætningen i de store byer, mens udviklingen halter efter i yderkommunerne. Det skader sammenhængskraften i samfundet og puster til en tiltagende polarisering mellem uddannelsesgrupper og mellem land og by.

Vores forslag til mere geografisk balancerede uddannelser handler ikke om at oprette nye universiteter forskellige steder i landet. Vi anerkender værdien er centraliserede universiteter, hvor forskere fysisk kan mødes på tværs af fagområder og udveksle erfaringer og idéer. I stedet foreslår vi en nytænkning af vores uddannelsestilbud, hvor vi trækker på de positive erfaringer fra coronatidens onlineundervisning. De positive erfaringer skal indsamles og omsættes til nytænkning.

Ved at oprette online-universitetsuddannelser eller studiepladser kan unge, uanset hvor i landet de er bosiddende, blive akademikere og stadig bevare tilknytningen til deres lokalområde. Uddannelserne kan desuden nytænkes, så de kan kombineres med deltidsarbejde, eller udbydes som supplement til fuldtidsjob. Den konkrete model har vi ikke, men vi ser et stort potentiale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Alle engelske klubber trækker sig fra udskældt Super League: - Vi begik en fejl, og det undskylder vi for

Fredericia

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

Annonce