Annonce
Debat

Debat: Landskabsværdier er vigtigere end ledninger

Energi: En konsulentrapport, som skulle skaffe objektiv viden om luftledninger kontra jordkabler, lader ifølge forlydender i pressen til snarere at være en politisk bestilt blåstempling af Energinets ønsker om at føre luftledninger ned i gennem Jylland.

Det er ret pinligt, hvis det er sandt, og jeg vil nu sammen med mine kollegaer i Folketinget sørge for, at ministeren kommer til at forklare sig. Begrundelsen for, at de planlagte luftledninger ikke kunne komme i jorden udover nogle få kortere strækninger, er teknisk. Jeg er ikke ingeniør og kan ikke vurdere hverken de tekniske risici eller de øgede omkostninger ved jordledninger.

Men jeg er dansker, og jeg kerer mig om vores natur, vores kulturlandskab og de værdier, som vi i vores generation er forvaltere af og forpligtede til at tage vare på. Tilhængerne af luftledningerne siger, at vi skal holde farten oppe i den grønne omstilling, og at masterne skal sikre, at Danmark kan bygge endnu flere vindmøller i Syd- og Vestjylland og ude i Nordsøen.

Men i de første mange år vil det fortrinsvis være strøm produceret på tyske kulkraftværker, der vil bruge kapaciteten i den planlagte forbindelse til England. Det synes jeg er en rigtig god grund til at vente med at rejse masterne, til man finder en teknisk løsning med jordkabler. Og den tekniske løsning er måske tættere på, end både Energinet Danmark og Energistyrelsen lader os forstå.

Den rapport, som skulle være uvildig, viser sig nu ikke måske slet ikke at være det, men er tilpasset Energinet Danmarks behov for en billig løsning her og nu. Det vil nok tage noget tid at få skabt klarhed over. Den tid må så gå – af hensyn til naturen og af hensyn til de mennesker, der står til at blive generet af de mange kilometer planlagt luftledning. En grøn omstilling er efter min mening ikke grøn, hvis den ødelægger landskabet og desuden skal have offentlig støtte.

Den teknologiske udvikling går fremad, og i takt med at økonomisk bæredygtige former for energiproduktion bliver udviklet, skal vi i Danmark forstå at drage fordel af dem. Men vi skal ikke jage en påstået grøn omstilling, når prisen bliver for høj. Og det er en alt for høj pris at ødelægge landskabsværdierne i en hel landsdel. Og så byder man os tilmed, at forbrugerne tvangsindlægges til at betale for ødelæggelserne.

Jeg vil gerne betale for at bevare kulturværdier og landskabsværdier. Jeg vil ikke betale for nedbryde dem.

Annonce
Pernille Vermund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce