Annonce
Læserbrev

Debat: Måske skulle Kolding til black friday skrue ned for det sorte og op for det grønne

Læserbrev: Black friday er gået i sort. Når alle kæmper om at overgå hinanden i slagtilbud, rabatter der batter og spaaaaar... så er det mere interessant at gå en anden vej.

Kolding vil gerne være i føretrøjen, når det gælder den grønne dagsorden, cirkulær økonomi, genbrug, up-cycling, re:use, madspild, grøn energi ... så måske skulle Kolding og Kolding City næste år til black friday skue ned for det sorte og op for det grønne.

Velkommen til genbrug i gågaden, fællesspisning med madspild på menuen, byt-dit-tøj events, fix din dims med repair-cafe, lær at købe bæredygtig-tour i butikkerne, spot på at handle lokalt, grønne oplevelse, ideer til grøn jul, prøv en el-bil...

Ja, det giver måske ikke sorte tal på bundlinjen i butikkerne - men det ville stimulere at få mere bæredygtig frem på hylderne og fokus på at købe mindre men bedre, købe i Kolding frem for Kina og frem for alt sætte en grøn dagsorden og skabe nye oplevelse for de mange, der ikke går i sort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce