Annonce
Debat

Debat: NATO fejrer 70 år i London under Brexit-krise og opbrud i den internationale verdensorden

Om få uger - den 3-4 december - mødes NATO's 29 stats-og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for indgåelse af NATO-traktaten den 4. april 1949 i Washington. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Danmark. London husede NATO's første hovedsæde indtil dette to år senere flyttede til Paris.

Mødet finder sted i Brexit-krisens tegn og dermed en af de mest brydsomme perioder ikke alene i EU's men også i forsvarsalliancens nyere historie med truende økonomisk afmatning og spirende opbrud i den internationale verdensorden og den storpolitiske balance mellem USA, EU, Rusland og Kina. De fleste af EU's 28 medlemslande er også medlemmer af NATO - så der bliver rigeligt at tale om i London primo december: Selvom dagsordenen endnu ikke foreligger i detaljer forventes det, at hovedtemaerne i lighed med NATO topmødet i fjor vil fokusere på at få medlemslandenes forsvarsudgifter op på de to procent af BNP. Endvidere forholdet til Rusland - herunder ikke mindst Nord Stream 2 gasrørledningen samt naturligvis de aktuelle konflikter i Mellemøsten

Men lad os først kaste et blik på USA og kalamiteterne omkring præsident Donald Trump: NATO-topmødet falder nemlig også sammen med, at Trump tilsyneladende er kommet ud i alvorlige vanskeligheder i forbindelse med Ukraine- og Biden & søn-sagen. Demokraterne med Nancy Pelosi i spidsen har indledt undersøgelser om at rejse en rigsretsag mod Trump i Repræsentanternes Hus. Præsidenten er tillige under pres af en række andre ubehagelige sager om bestikkelse og privatøkonomiske forhold og vil vel sagtens derfor fremstå som en noget svækket leder under NATO topmødet.

Det samme gælder for så vidt også Boris Johnson, med mindre det da skulle lykkes ham at få gennemført Brexit forinden. Det er umuligt at forudsige hvorledes forhandlingerne og afstemningerne i Underhuset falder ud i de kommende uger samt om UK når at forlade EU med en aftale den 31. oktober. I så fald vil Johnson fremstå betydeligt styrket. Og det stik modsatte dersom det ender med endnu en ydmygende udsættelse ind i det nye år. Her kunne givet fald et parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning true med uoverskuelige konsekvenser til følge.

I Tyskland står kansler Merkel også overfor betydelige udfordringer: Den tyske økonomi er næsten gået i stå, og der er sågar udsigt til negativ vækst i 2020 Omstillingen i energisektoren fra atomkraft og kul til grøn vedvarende energi halter alvorligt bagud og forsøges nu løst med øgede leverancer af russisk naturgas gennem Nord Stream 2. Men dette projekt er stødt på alvorlig modstand fra Polen og de baltiske stater og har dermed skabt betydelig mistro til fru Merkel og Berlin NS2 har også sat en kile ind i forholdet til USA, hvor Trump på Nato topmødet i fjor beskyldte Merkel for at være gået direkte i Putins (gas)fælde. Hertil kommer at Tyskland stik imod

USAs (an)befalinger netop har besluttet at tillade G5-internet fra kinesiske Huawei - et punkt der næppe heller kan undgå at dukke op med styrke på topmødet i London..

Selvom det endelige program således endnu ikke foreligger, imødeser de fremmødte stats- og regeringschefer nok med særlig spænding om Præsident Trump ligesom under NATO topmødet i fjor vil give dem en ordentlig opsang for ikke at leve op til de aftalte NATO forpligtelser: Nemlig tilsagnet fra samtlige NATO lande - inklusive Danmark - om at ville bringe deres forsvarsudgifter op på to procent af BNP inden 2024.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen har indtil videre kun lovet 1,5 procent - men er det mon tilstrækkeligt for Trump? Under "Grønlandskrisen" med aflysning af statsbesøget for nylig - rejste Trump faktisk kritik mod den danske forsvarsindsats.

Desuagtet er der med rette lagt op til en stor fejring af NATOs 70 år med ubrydeligt transatlantisk sammenhold og gode fredstider i Europa under USAs lederskab og overlegne militære beskyttelse. Tillykke NATO og måtte det fortsætte sådan.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Fredericia For abonnenter

Borgmesteren og redaktøren byttede roller: Fortællinger fra Venstres landsmøde og erfaringer fra Christiansborg

Annonce