Annonce
Debat

Debat: Plejer er død - hvordan vi lærte at vaske hænder og meget andet

I en alvorlig tid med sygdom og smertelige dødsfald, er vores samfund ved at forrykke sig. Som store sociologiske tektoniske plader er vores grundlag på et splitsekund trukket væk under os. Vi står som individer på hver sin side af en stor kløft, som var det et jordskælv, der havde adskilt os fra hinanden. Intet er som det var, den sociale kontrakt er revet midt over. Plejer er død!

Vi betræder derfor nyt land, og skal til at opbygge nye strukturer midt i kaos, mens vi forsøger at redde, hvad reddes kan. Derfor er det nu også tiden til at stoppe op et øjeblik, og spørge os selv og hinanden, om hvad det er, der skal definere os efter Corona?

I en tid som denne er der altid rigeligt med falske profeter, der tilbyder hurtige og lette løsninger. Vi kan lade tilfældet råde eller overgive os til den strukturelle evolution, hvor det svage udryddes af markedskræfterne. Men tiden er ikke til at fraskrive sig ansvaret. Tiden er til at finde skattekisten med vores dyrtkøbte værdier frem og lade dem være udgangspunkt, for det liv vi vil leve.

Plejer havde også uheldige egenskaber. Dem behøver vi jo ikke at genopfinde. Så mens vi opholder os hjemme, kan vi jo begynde at anlægge de vaner, der skal konkretisere vores værdier.

Krisen fik os at at handle lokalt. Lad os fortsætte med det. Vi var mere sammen i familierne og ringede til andre for at spørge til dem. Vi viste gavmildhed, venlighed og barmhjertighed. Vi fandt ud af at bruge de sociale medier til noget fællesskabende og opdagede samtidig, at den fysiske kontakt er livsnødvendig. Vi lærte at vaske hænder, om køkultur, og satte pris på at der blev købt toiletpapir. Vi har fået øjnene op for pædagogers normeringer, værdsætter lærernes undervisning, sygeplejerskerne, skraldemændene og plejehjemspersonalet.

Vi har også opdaget at djøferne ikke har kolde hænder, at der banker varme hjerter hos jurister, økonomer og chefer. Sameksistens og sammenhængskraft!

Plejer er død. Men det er værdierne ikke! Lad os finde værdierne frem og praktisere dem på nye måder. Og kom så bare an klimakrise.

Rasmus Elkjær Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skovhave-projekt. Endnu en stor sejr til De Konservative Fredericia

Læserbrev: Vi kunne læse i Fredericia Dagblad, at by- og planudvalget alligevel har givet dispensation til Skovehave-projektet. Først og fremmest vil jeg gerne rose by- og planudvalget herunder formand Steen Wrist Ørts for at vise villighed til at ændre en fejlslagen beslutning. Formanden for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts var ellers hurtigt ude og skyde Skovhave-projektet ned, allerede inden han havde behandlet sagen i sit udvalg. Dermed tog han udvalgsmedlemmerne som gidsler i sagen, for han havde allerede på daværende tidspunkt selv afgjort sagen på Facebook. Det var efter min mening dybt kritisabel og rigtig dårlig skik. Jeg vurderer stadig, at Steen Wrist Ørts lænede sig op ad misbrug af sin stilling i forhold til mommunestyrelsesloven. Så Steen Wrist Ørts (S), hvor kom den kovending lige fra? Fra at totalt afvise skovhave projektet på Facebook til at give en dispensation til projektet? Jeg vil klart anbefale Steen Writ Ørts at uddybe denne kovending, så han kan opretholde tilliden hos den enkelte borger i Fredericia. De nuværende bygninger er gamle og faldefærdige og med det nye projekt kan dette område kun blive løfte i den rigtige retning. Skovhave-projektet er et strategisk vigtigt projekt for Erritsø og den fremtidige vækst for byen. Det er dejligt for Fredericia by og ikke mindst byens borgere. Jeg vil beskrive onsdagens beslutning omkring dispensationen som en stor sejr til Fredericia og De Konservative i Fredericia. Igennem konservativt pres har vi lige fra projektets begyndelse været fortaler for projektet. Mange ældre og unge mennesker ønsker at bosætte sig i nyere boliger i Erritsø. Det har de fået mulighed for nu. At fem færre boliger og mindre trafikale ændringer kan få by og planudvalget og formand Steen Wrist Ørts til at ændre deres første beslutning og give dispensation virker meget mærkeligt, og hvem ved om det er er den rigtige begrundelse offentligheden har fået?

CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Fredericia

Ingen krammere eller håndtryk: Golfklubben åbner igen med strenge restriktioner

Fredericia For abonnenter

Stadig kæmpereklame for Beatles-forestilling i København: Mediefirma er skuffet over Fredericia Teater

Annonce