Annonce
Debat

Debat: Postnummeret bestemmer ventetiden på en handicapbil

Handicap: Hvordan borgere med handicap behandles af det offentlige system afhænger af, hvor i landet man bor.

I hvert fald når det drejer sig om ansøgninger til handicapbil. Her er der mere end et års forskel i sagsbehandlingstiden mellem den hurtigste og sløveste kommune i landet. Og de to kommuner er endda naboer. I Vejle tager det i snit kommunale sagsbehandlere 14 uger at behandle sager om støtte til en handicapbil. Men på den anden side af kommunegrænsen i Fredericia tager det 78 uger. Det er helt utroligt.

Mennesker med handicap, der har brug for en handicapbil, er ufrivilligt deltagere i et regulært postnummerlotteri. I øvrigt gælder lotteriet også ved andre type sager på handicapområdet. Ventetiden på handicapbil er på landsplan steget med 18 procent fra 2011 til 2018. Og der er store kommunale forskelle, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Anika Søndergaard lider af gigt og er en af de heldige. Hun bor nemlig lige præcis på den rigtige side af kommunegrænsen. Det tog kun tre måneder at behandle hendes sag i Vejle, mens Henning Troelsen og hans datter, der lider af cerebral parese, måtte vente halvandet år på at få en handicapbil i Fredericia. Det fortalte de til P4 Trekanten.

Det er helt urimeligt.

Det samme gør sig gældende mellem nabokommunerne Vejen og Varde. Og i Herlev og Gladsaxe. Mellem Hedensted og Ikast-Brande. Mellem Svendborg og Faaborg-Midtfyn. I det nordsjællandske mellem Gribskov og Helsingør. Og mange andre steder på tværs af landet.

Det er samme lov, der gælder. Men postnummeret afgør, hvordan kommunerne forvalter den.

I oktober præsenterede vi i Danske Handicaporganisationer (DH) et bud på en ny socialpolitik i Danmark. Her foreslår vi blandt andet, at der fastsættes nationale retningslinjer for sagsbehandlingstiden, og at kommunerne forpligtes til at behandle 90 procent af alle sager inden for fastsatte retningslinjer. Og så skal kommuner med lange ventetider lære af de kommuner, der godt kan holde ventetiden nogenlunde ned. Fx kunne man i Fredericia med fordel besøge nabokommunen Vejle for at få et par gode råd til at nedbringe ventetiden.

Annonce
Thorkild Olesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce