Annonce
Debat

Debat: Seerdarling i shitstorm. Man holder ikke pigerne udenfor i 2019

Man skal passe på med at sige dét, man tænker, højt. Især om forholdet mellem mænd og kvinder. Også selv om man er vant til at være tv-darling uden farlige kanter. Det fandt Felix Schmidt ud af i denne uge.

Han skal sammen med skuespilleren Dar Salim og racerkøreren Jesper Carlsen være vært på den danske udgave af det legendariske bilprogram ”Top Gear” og midt i sin begejstring over det, fik han svaret forkert på spørgsmålet, om det ikke ville være i tråd med tidsånden også at have en kvindelig vært.

- Er der noget 'Top Gear' ikke er, så er det moderne og politisk korrekt. Så det ville være at starte på den helt forkerte side i bogen, hvis vi inviterede en kvinde med ind i det her. Det kommer ikke til at ske. Det er jeg ret sikker på, sagde han til Ekstra Bladet.

Felix, der jo til daglig er den menneskelige udgave af en labradoodle, begik den kæmpefejl at sige lige, hvad der faldt ham ind. Det gør man ikke ustraffet i 2019. Twitter fik det hurtigt sådan lidt ”'Jesus f***** Christ! Seriøst! Er de ikke klar over, hvor mange kvinder der er bilfans??? Tænkte godt nok over det var helt out dated, at der slet ingen kvinder var på deres billeder, men det her??? “Helt forkert” at tage en kvinde med? 50’erne har ringet!”.

Her formuleret af radiovært Christiane Vejlø.

Felix formastede sig til at trække drengerøvskortet – han har ikke opdaget, at det ikke findes mere. Pigerne skal være med til ALLE lege, og i fagbladet Journalisten bakker motorjournalist Malene Raith det op med fakta, som Felix, der er vant til at klare sig på mavefornemmelse, ikke har opdaget: ”For lige præcis ‘Top Gear’ har ikke bare haft masser af kvinder med gennem årene, de har også rigtig mange kvindelige seere, så hvorfor skyde sig selv i foden med en dumsmart kommentar?”, siger hun.

Personligt er jeg ligeglad med, om tv-værter er kvinder, mænd eller doodles – bare programmet er fedt. Men Felix burde være klogere end at tro, at det går at holde pigerne udenfor.

Rikke Dal Støttrup
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce