Annonce
Debat

Debat: Sejr for vores børn, at Socialdemokratiets sparekniv parkeres

Friskoler: Det er en sejr for danske børn og familier, at Venstre sammen med andre partier har tvunget regeringen til at opgive kravet om at skære 300 millioner på de frie grundskoler. Penge som skolerne i dag bruger på trivsel og undervisning af eleverne.

Mette Frederiksen, der førte valgkamp på at være ”børnenes statsminister”, var ellers fast besluttet på at svinge sparekniven over 120.000 børn på de frie skoler. Og Friskoleforeningen vurderede, at op mod 100 skoler risikerede at lukke som konsekvens af Socialdemokratiets politik.

Vi ser friskolerne som et vigtigt supplement til folkeskolen. Og det frie skolevalg er både en styrke og en dansk tradition. Vi ved, at for hvert barn, der går i friskole eller privatskole, er der tale om en særlig historie. Det er resultatet af et valg i den enkelte familie.

I landdistrikterne ofte, fordi der er langt til den nærmeste folkeskole. Som et pædagogisk valg - eller fordi barnet ikke trivedes på den skole, hvor det gik i forvejen.

Arbejderens børn går på fri grundskole, direktørens børn går der, også fremtrædende socialdemokraters børn har gået der. Bag hvert enkelt barn er der en fortælling om, hvorfor netop det skolevalg er det rigtige for barnet.

Og hvis vi skal sikre, at det frie skolevalg er for alle, så betyder det noget, hvis forældrebetalingen stiger som følge af socialdemokraternes 300 millioner kroner besparelse. Så skabes en social ulighed, der særligt går udover børn fra familier med en svagere økonomi.

Venstre kæmper for de frie skoler. Fordi vi tager danske familier alvorligt – og ved, forældrene er de bedste til at vælge, hvad der er bedst for deres børn.

Annonce
Ellen Trane Nørby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce