Annonce
Debat

Debat: Social nød sætter udsatte i dyb gæld

Socialt udsatte mennesker optager sjældent lån til ekstravagant forbrug. Det første lån handler som regel om at få råd til helt basale ting som husleje og mad.

Horribelt dyre kviklån er et enormt og stigende problem, som ofte fører til en uoverskuelig gældsspiral for låntagerne, som især er unge mennesker. Der er et påtrængende behov for at regulere markedet. Samtidig skal vi sikre, at socialt udsatte mennesker fortsat kan få gratis, uvildig gældsrådgivning, nu hvor Satspuljen er nedlagt. For gratis gælds- og økonomirådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet.

Mange, der optager kviklån, ender i en gældsspiral, som nærmest er uoverskuelig at komme ud af. Efterspørgslen efter gratis rådgivning for gældsramte er derfor stigende, oplever de gratis gældsrådgivninger til socialt udsatte mennesker. Gældsrådgivningerne, som er finansieret over Satspuljen, hjælper årligt omkring 7000 udsatte mennesker.

Når vi møder gældsramte første gang i vores rådgivninger, kommer de ofte med en pose fuld af rykkere. Ofte har de det psykisk dårligt, fordi gælden plager dem. Langt de fleste vil gerne betale gælden tilbage, men de har mistet overblikket over, hvor meget de skylder. Måske har de forsøgt at kontakte långiveren, men udlånerne er som regel meget svære at indgå aftaler med.

Socialt udsatte mennesker optager sjældent lån til ekstravagant forbrug. Det første lån handler som regel om at få råd til helt basale ting som husleje og mad. I nogle tilfælde tænker folk, at de lige skal igennem en svær periode efter en skilsmisse eller en fyring fra arbejdet, og så optager de et lån. Nogle optager også lån til julegaver, barnets konfirmation eller andet. Problemet opstår for alvor, når de ikke kan betale det første lån tilbage og tager et nyt lån for at betale af på det første – og i øvrigt for at få den daglige økonomi til at hænge sammen. Så kører den negative gældsspiral. For renter og gebyrer (den årlige omkostningsprocent, ÅOP) kan på kviklån være helt op til horrible 1000 procent.

Vi rådgiver altid mennesker til at betale deres husleje først, så de ikke bliver sat på gaden. Og så skal de undgå at optage flere lån. Mange gældsramte har allerede valgt indboforsikringen fra, hvilket kan give uoverskuelige problemer i tilfælde af indbrud.

Regeringen skriver i sit forståelsespapir, at den vil igangsætte ”et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld”. Det er glædeligt, for behovet for regulering er påtrængende.

Konkret anbefaler vi et loft over ÅOP, som vi kender fra blandt andre Finland og Sverige, gerne på højst 20 procent plus diskontoen. Samtidig må der være krav om, at låneudbyderne laver en bedre kreditvurdering af den enkelte låntager. Og vi foreslår ligeledes en grænse for, hvor meget man samlet risikerer at skulle tilbagebetale på et lån i hele lånets løbetid, som man kender fra England. Vi mener, det må være rimeligt, at man højst skal tilbagebetale sammenlagt 15.000 kroner, hvis man låner 10.000.

Samtidig må vi sikre, at socialt udsatte mennesker, som er endt i gæld, kan få uvildig hjælp. Hidtil har de gratis, uvildige gældsrådgivninger været finansieret over Satspuljen. Den er jo nedlagt, så der er behov for, at politikerne finder ny statslig finansiering. Desuden bør der udvikles en model for, hvordan lånebranchen kan bidrage til finansieringen på længere sigt.

Vi ved fra en undersøgelse i Østrig, at gratis gældsrådgivning er en rigtig god investering for både den enkelte og samfundet. En investering på 1 euro i gældsrådgivning kommer 5,3 gange igen. For når gældsramte får hjælp og bedre overblik over deres økonom, så falder antallet af sygedage og risikoen for arbejdsløshed.

Det er ofte forbundet med stor skam ikke at have styr på sin økonomi. Derfor kommer nogle mennesker først til rådgivningen, når økonomien er brændt helt sammen. Så opsporing, kontakt og motivering af målgruppen er central for gældsrådgivningen.

En række aktører tilbyder i dag økonomi- og gældsrådgivning. I den sammenhæng er det centralt at understrege vigtigheden af, at udsatte borgere har adgang til uvildig rådgivning hos en aktør, der ikke er part i deres sag. Mange mennesker på kanten af samfundet har et modsætningsfyldt forhold til offentlige myndigheder. Derfor har det afgørende betydning for borgerens tillid, at rådgiveren tager afsæt i borgerens interesser.

Samtidig er politikerne nødt til at rette op på, at nogle mennesker i Danmark er så pressede på deres økonomi på grund af kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse, at de i desperation optager de dyre kviklån.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Krogager: Tåbelige regler er en kæp i hjulet på de lokale markeder og byfester

Læserbrev: Fra årsskiftet bliver det både dyrere og mere besværligt, hvis man vil afholde et marked eller en byfest. Det er desværre konsekvensen af en regelændring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ændringen medfører, at arrangører af eksempelvis byfester og markeder tvinges til at hyre en ekstern rådgiver. En rådgiver, hvis eneste opgave bliver at lave en plantegning, så sikkerheden kan godkendes. Og det vil alt andet lige være ensbetydende med store ekstraudgifter. Helt konkret kan det komme til at koste mellem 5000 og 10.000 kr. at få lavet en plantegning for et arrangement med et par hundrede gæster, mens beløbet kan ganges med 10, hvis det er større markeder med et par tusinde gæster. Det er ofte frivillige, der arrangerer små lokale markeder eller byfester. Derfor er de afhængige af hjælp fra eksempelvis lokale idrætsforeninger for at få det til at køre rundt. Og dem vil der jo blive færre penge til. Derfor kan det her i værste fald være med til at kvæle foreningslivet og de små lokalsamfund. Jeg har tidligere involveret mig i sager, hvor frivillige og lokale markeder bliver mødt at rigide regler og bureaukrati, der besværliggør arbejdet. Og denne gang bliver ikke nogen undtagelse. For det kan ikke være rigtigt, at frivillige der yder en kæmpe indsats, ikke bliver mødt af andet end modstand. Bureaukrati og tåbelige regler er med til at stikke en kæp i hjulet på lokalsamfundene. Det skal vi have sat en stopper for.

Annonce