Annonce
Debat

Debat: Sygefraværet stiger hos SOSU'er. Drop berøringsangsten over for sygemeldte

Langvarigt sygefravær kan være ødelæggende, både for den medarbejder, der rammes, for arbejdspladsen og for velfærdssamfundet. Ikke mindst i disse år, hvor der mangler varme hænder i det offentlige.

Derfor giver det grund til alvorlige panderynker, når sygefraværet på nogle kommunale arbejdspladser stiger efter flere års fald. Kommunerne har i forvejen en kedelig topplacering med SOSU-personale og pædagoger som de hårdest ramte grupper.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at SOSU'ernes sygefravær efter flere års fald er begyndt at stige og nu ligger over 16 dage om året i gennemsnit. For sygefravær smitter, viser en række studier. Ifølge forskningen er der større risiko for selv at blive sygemeldt, hvis ens nærmeste kollegaer har højt sygefravær.

Det kunne tyde på, at der nogle steder har udviklet sig et kodeks, hvor sygefravær bliver ansat som en del af løsningen på trivselsproblemer eller arbejdspres. Sådan en kultur kan nemt udvikle sig på arbejdspladser, hvor ledere og kolleger forholder sig passivt. Der er ingen tvivl om, at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i arbejdet med at komme sygefravær til livs, men det handler om at skabe en kultur, hvor det er gængs praksis at tale om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der er desværre nogle, som fortsat finder det grænseoverskridende, når ledere kontakter sygemeldte medarbejdere. De ser det som et middel til at presse de ansatte til at gå syge på arbejde. Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet i en ny kampagne tager fat om berøringsangsten med råd til ledere om, hvordan de bedst tager kontakt til sygemeldte medarbejdere.

Skal vi forebygge langtidssygefraværet, skal vi gøre op med vante forestillinger om sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Al erfaring viser, at nogle ansatte vil helt kunne undgå en sygemelding, andre ville kunne nøjes med at være deltidssygemeldte, og andre igen vil hurtigere kunne vende tilbage til arbejdspladsen med støtte i det daglige arbejde.

Derfor skal lederen hurtigt efter en sygemelding sætte fokus på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte er i stand til at udføre, hvordan arbejdsopgaverne skal tilpasses den sygemeldte, og om der måske skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed. Gennem hele dette forløb er det afgørende, at den nærmeste leder og den sygemeldte holder kontakt.

Derfor er det afgørende, at ledere og medarbejdere dropper berøringsangsten og taler åbent om hvad der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde.

Annonce
Lars Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Rotterne kommer: Udgifter til rottebekæmpelse i Fredericia er mere end fordoblet på 10 år

Læserbrev

Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark

Læserbrev: Hvis man i de seneste måneder har set fodbold fra den engelske Premier League og fulgt brugen (og i nogle tilfælde misbrugen) af VAR (Video Assistant Referee), kan man godt stille sig selv spørgsmålet: "VAR-for noget?" I rigtig mange tilfælde er VAR brugt 100 pct. korrekt efter forskrifterne og har resulteret i færre fejlkendelser. Desværre har vi også set eksempler, hvor anvendelsen af VAR ikke har været hensigtsmæssig, og hvor udfaldet af kendelserne har været ulogiske og i enkelte tilfælde forkerte. Ulogiske og forkerte kendelser på baggrund af VAR-indgreb er undergravende for dommeren, VAR-systemet og i sidste ende fodboldspillet. Og hvorfor er det så gået galt flere gange i England? Det korte svar er, at i England har man valgt af afvige fra den såkaldte "VAR-protokol" udarbejdet af FIFA. FIFA's VAR-protokol beskriver i tydelige vendinger, hvornår VAR skal anvendes, og hvordan VAR skal anvendes. Helt overordnet skal VAR kun anvendes, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl". Allerede her kan man jo se tilbage på nogle af de kontroversielle situationer fra England og vurdere, om der var tale om klare og tydelige dommerfejl. For det andet skal VAR ses som et hjælperedskab til kampens dommer. Det vil sige, at det er dommeren, der suverænt skal dømme kampen og ikke VAR. VAR kan komme med input til dommeren, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl", men i sidste ende er det kampens dommer, der skal træffe den endelige afgørelse. Når man ser tilbage på nogle af situationerne fra England, kan man godt undre sig over, hvordan dommeren kan tage den endelige afgørelse, når han ikke engang har set VAR-interventionen på skærmen! Der står klart og tydeligt i VAR-protokollen, at VAR ikke må "gen-dømme" kampen. Altså VAR må ikke blive en form for overdommer, der kan overrule dommerens kendelse. I Danmark har vi besluttet at indføre VAR i den danske superliga fra starten af næste sæson. Allerede på nuværende tidspunkt er de danske dommere i fuld gang med at uddanne sig i brugen af VAR, så de er bedst mulig klædt på til sæsonstart. I Danmark kommer vi til at anvende VAR efter FIFA's protokol og ikke efter Englands hjemmestrikkede regler. Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];