Annonce
Danmark

Debat: Tinyhouses er kommet på dagsordenen i flere danske kommuner - De skal tiltrække nye borgere og bidrage til grøn omstilling

Annonce

En ny trend er så småt begyndt at ulme ude i landets kommuner. Den såkaldte tinyhouse-bevægelse er blevet noget, man snakker om. Og nu er flere af landets byråd i fuld færd med at se nærmere på, om de skal lave forsøgsordninger, der afprøver småhuse som en lovlig boligform i Danmark.

Tinyhouse-bevægelsen er en international trend, hvor folk, der ønsker at veksle en travl og hektisk hverdag til et liv, hvor man har lavere økonomiske udgifter, fordi man bor i små, ofte selvbyggede boliger.

Anders Boisen

Et liv på typisk 20-40 m2 tilbyder således en økonomisk frihed, men er for mange også en måde at leve mere bæredygtigt på. Dog kan småboligerne ofte ikke leve op til kravene i Bygningsreglementet, hvor bl.a. krav til energieffektivitet er tilpasset huse med et langt større grundplan, end tinyhouses typisk har. Desuden kræver denne boform en række dispensationer fra Planloven, som denne er udformet i dag. Men debatten om tinyhouses har alligevel fået en vis opmærksomhed i en række små og mellemstore kommuner.

For nylig kunne byrådsmedlem, Anja Daugaard (LA), fra Vejle f.eks. annoncere på Facebook, at hun havde fået løftet et forslag igennem om, at Vejle Kommune skal lave plangrundlag for 50 tinyhouses. Her er tale om såkaldte off-grid-huse, der selv høster regnvand og vedvarende energi. Indtil videre er ideen godkendt i byrådet og kommet med i budgettet – næste skridt er at igangsætte arbejdet med at udarbejde et plangrundlag i embedsværket.

I Køge Kommune er det græsrødderne, der har sat skub i tingene. Her har en gruppe borgere dannet projektet Tiny Varigheden, hvor de i dialog med kommunen og nogle af byrødderne er begyndt at se på, om 2ha kommunal jord syd for Køge Station skal kunne rumme ikke bare ny by, men også tinyhouses i fremtiden. Først skal området dog ændres fra landzone til byzone, hvilket muliggøres med den kommende kommuneplan. Indtil da er både kommune og borgere i færd med at omdanne dele af arealet til en CO2-lagrende madskov og en såkaldt permahave med flerårige afgrøder. Aktiviteter, som de håber på kan inspirere byudviklere til en mere selvforsynende og bæredygtig boform i området i fremtiden.


Flere tinyhouses kan også øge ligheden i f.eks. byerne. Her medfører stigende boligpriser i f.eks. byer som Aarhus og København, at det bliver sværere for mindrebemidlede at finde en bolig, man har råd til at sidde i.


I Vejen Kommune har Martin Boye (LA) ligeledes fremsat et forslag i byrådet om at bane vejen for ”alternative boligformer”, og i Middelfart Kommune og Faxe Kommune er småhusene også komme på politikernes dagsorden. Umiddelbart tegner der sig et billede af, at tinyhouse-bevægelsens opblomstring i Danmark kan blive en appelsin i turbanen på kommuner, der vil tiltrække nye borgere, der – som Boye udtaler i en artikel i JydskeVestkysten – ”gerne flytter langt for at få mulighed for at leve på denne måde”. Men som Boye også pointerer, kan off-grid-tinyhouses være en reel mulighed for folk til at leve et mere frit og bæredygtigt liv.

Kommunerne står nemlig med en fælles udfordring, som de må løse hver især: at de abstrakte, globale problemer med klimaforandringer må adresseres gennem konkrete, lokale tiltag. F.eks. som ved at gøre det lovligt for folk at bo på måder, hvor man tærer mindre på klodens ressourcer, ikke løber så stærkt i hverdagen og måske endda bor tættere på naturen som i Tiny Varigheden. De danske byråd og kommuner er små og agile nok til at kunne rykke på klimaområdet og skabe hurtige resultater, hvis de samarbejder om emner, der bygger bro mellem partier.

Og selvom de to nævnte politikere i denne klumme begge er fra Liberal Alliance, behøver tinyhouses ikke have en bestemt politisk kulør. Hvor denne boligform kan styrke den liberale drøm om frihed, så kan flere tinyhouses også øge ligheden i f.eks. byerne. Her medfører stigende boligpriser i f.eks. byer som Aarhus og København, at det bliver sværere for mindrebemidlede at finde en bolig, man har råd til at sidde i.

Derfor burde vi se på tinyhouses som en trend, der kan overskride nogle politiske skel og samle borgere og byråd omkring emner, som er universelt vigtige for et ordenligt velfærdssamfund: frihed, lighed og bæredygtighed. Det måske vigtigste af FN's bæredygtighedsmål er det sidste, nr 17: Partnerskaber for Handling.

Med tinyhouses kan vi bane vejen for civile, private og offentlige partnerskaber, der er mere optagede af resultater end symbolpolitik på klimaområdet. Når politikerne i kommunerne handler efter det, tror jeg også, at de har mange unges interesse – og det er da en meget god ting at huske lige inden et valgår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce