Annonce
Debat

Debat: Vær den forandring, du ønsker at se

”Pas på dine tanker”, siger man, for de bliver til dine ord. Ordene bliver til dine handlinger og dine handlinger bliver til dine vaner.

Som moderator og udvikler af samtaleformater kommer jeg ofte rundt i landet til kommuner, konferencer og folke- og kulturmøder. Det giver mig et godt generelt indblik i, hvad vi taler om og hvilke samtaleformer, der er de mest udbredte. Og det er åbenlyst, at man mange steder er stivnet i vanen med at vælge debat-formen, som om den var den eneste samtale-form. Eller som om den alene kan hjælpe os til at finde vej i den alvorlige klimakrise, vi står midt i.

Den amerikanske antropolog Margaret Mead sagde engang: ”Never doubt that a small group of thoughtfull, committed, citizens can change the world. Indeed, it’s the only thing that ever has”.

Citatet siger, at hvis ganske få dedikerede borgere ønsker en forandring, begynder det med en samtale. Hvis nogen bakker op og engagerer sig, kan der skabes en bevægelse. Halen på citatet siger, at sådan har det altid været. Det gælder både negative og positive forandringer. Det er ikke noget nyt. Men det er dybt relevant i vores tid, at vi bliver bevidste om, at vi hver især kan og må hjælpe den grønne omstilling på vej. ”Be the change you want to see in the world”, som Ghandi sagde. Vær den forandring, du ønsker at se. Enten ved at være den, der tager et initiativ i lokalsamfundet eller på arbejdspladsen - eller bakker op om dem, der rykker på noget. På den måde skaber vi bevægelse.

Vi har al den viden om klodens og biodiversitetens tilstand, som vi har brug for. Nu er der behov for engagement. Tusinder og atter tusinder NGO’er, ildsjæle, organisationer og virksomheder verden over er allerede i gang og har kæmpet den grønne sag siden 60’erne. Man kan støtte op om dem eller om nogle af de nye idéer, tanker og initiativer, der opstår hver dag. Bedre sent end aldrig.

Den grønne omstilling er den største omvæltning i vores tid. Den griber ind i vores nedgroede kultur, uddannelsessystem, forbrugs- og rejsevaner og naturforståelse. ”Pas på dine tanker”, siger man, for de bliver til dine ord. Ordene bliver til dine handlinger og dine handlinger bliver til dine vaner. Der er brug for et kærligt og kritisk blik på vores vaner. Og det begynder med samtalerne.

Det er så afgørende, at vi taler sammen på måder, der befordrer, at nye ideer, tanker, ord og handlinger får en chance. Det gælder vores private samtaler og samtalerne med børnene i skolen. Men en nøgle-opgave har alle, der arrangerer offentlige samtaler i medierne, på konferencerne, til parti-møderne, folkemøderne, kulturmøderne og i forsamlingshusene. Der ligger en gigantisk folkeoplysningsopgave i at bringe os så hurtigt, fredeligt og jævnbyrdigt som muligt ind i nye vanemønstre.

Ikke siden uddannelses-revolutionen i 1800-tallet, hvor bønder kom på skolebænken for at kunne blive en del af demokratiet, har der været så stort et behov for folkeoplysnings-kraften, som netop nu. Og det er altså ikke nok at debattere. Som regel er de involverede i en debat castede til at være direkte uenige og de siger det, som de plejer. Det bliver ikke forventet, at de skal flytte sig eller blive klogere af samtalen. Det forekommer mig, at der er indtruffet en vis dovenhed og mangel på nysgerrighed herhjemme overfor andre måder at formidle viden og skabe oplysning, bevægelse og engagement på end debatformen. Rundt omkring i verden, hvor borgergrupper, bysamfund og NGO’er arbejder seriøst med den grønne omstilling har man valgt ’at stille stolene anderledes’.

Man har ladet flere komme til orde i langt mere involverende og lyttende formater, hvor alle lærer noget og ingen er passive. Sådanne formater frisætter kreativitet og lysten til at engagere sig, sætter fut i den nødvendige grønne omstilling, og gør det samtidigt langt sjovere for den enkelte at være med. Og sidst, men ikke mindst, kan sådanne samtaleformer bidrage til at styrke vores demokratiske muskler. Det er ikke nok at have et demokrati og en grøn hensigtserklæring. Begge dele kræver at vi øver os, engagerer os, taler og handler på nye måder. Helle Solvang er arrangør og underviser på det internationale kursus i ’The Art of Hosting Conversations that matter’ om involverende samtaleformater på Brandbjerg Højskole d. 23-26. oktober.

.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Efter nej fra Sundhedsstyrelsen - Rystesyge lades i stikken

Behandling: I maj sendte Sundhedsstyrelsen en patient til Madrid for at modtage ultralydsbehandling for essentiel tremor. Behandlingen lykkedes perfekt, og patienten blev fri for sine ufrivillige rystelser. Efterfølgende har der været stor pressedækning i Danmark, og tusindvis af patienter med denne invaliderende lidelse har fattet håb om, at behandlingen kan komme til Danmark. For nylig har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at de ikke skønner, der er patienter nok i Danmark til at indføre denne behandling. Som repræsentant for danske patienter med lidelsen essentiel tremor er vi fuldstændig uforstående overfor denne udmelding, når vi kan dokumentere i hundredvis af egnede patienter til behandlingen. Selv hospitaler og læger i Danmark ønsker at indføre behandlingen og nævner samtidig, at patientgrundlaget er til stede. Sundhedsstyrelsen påtænker nu at sende nogle patienter af sted til udlandet og dermed evaluere behandlingen. Dette selvom Sundhedsstyrelsen anerkender ultralydsbehandlingen som værende sikker og effektiv. Det er forbundet med store omkostninger at sende patienter til udlandet, mens økonomien og det praktiske allerede er på plads fra hospitalsside i Danmark. Et ophold af flere ugers varighed i udlandet er ikke ønskværdigt for vore medlemmer, når behandlingen nemt kan etableres i Danmark. Flere af vore medlemmer er oppe i årene, hvorfor rejser til ukendte steder i flere uger og uden pårørende ikke er en mulighed. De af vore medlemmer med rystesyge og egnede for ultralydsbehandling har i dag nået et stadie, hvor deres medicin ikke har effekt, eller hvor bivirkningerne af medicinen overstiger effekten af medicinen. Det skal nævnes, at der ikke findes medicin målrettet essentiel tremor, men alene præparater udviklet til andre sygdomme. Danmark har altid været et foregangsland med specialiseret behandling og patienten i fokus. Dette gælder dog ikke for de omkring 50.000 mennesker der lider af essentiel tremor i Danmark. I Danmark diagnosticeres op mod 1000 nye patienter om året med rystesyge. Samtlige patienter med lidelsen lades nu i stikken – børn, unge, ældre. Især en stor gruppe af vores erhvervsaktive medlemmer kan imødese en usikker fremtid, hvor deres eksistens og levebrød er truet pga. manglende behandlingstilbud. Eneste kendte alternativ, når medicin ikke virker, er en såkaldt åben hjerneoperation – DBS/Deep Brain Stimulation – hvor kraniet åbnes, og der indsættes elektroder i hjernevævet. Denne operation er skræmmende for mange af vore medlemmer og samtidig er der en aldersgrænse på 65 år. Der tilbydes ganske få DBS operationer om året, hvorfor vi ser ultralydsbehandlingen som et oplagt supplement. Bl.a. fordi der ikke skal bores i kraniet, eller implantater indopereres i hjernen. Med dette indlæg vil vi gerne gøre opmærksom på Sundhedsstyrelsens nedslående melding og samtidig gøre opmærksom på de initiativer vi som patientgruppe har iværksat. Vi har brug for opbakning fra de mange patienter, der sidder derude i landet og ikke kender til denne problematik og muligheden for skånsom behandling med ultralyd. Vores Facebook gruppe for Essentiel Tremor er altid åben for nye medlemmer, ligesom vi holder flere åbne arrangementer omkring oplysning, udveksling af mestringsteknikker og netværk. Der findes ligeledes en større underskriftindsamling på nettet. Sluttelig kan denne ultralydsbehandling anvendes til Parkinsons patienter med tremors eller rystelser med stor effekt. Kan vi som samfund være bekendt at ignorere så stor en del af befolkningen med en så invaliderende en lidelse, at folk ufrivilligt isolerer sig, ikke kan vælge drømmeuddannelse eller må forlade deres arbejde på grund af ufrivillige rystelser?

Annonce