Annonce
Debat

Debat: Vi arbejder for grøn protein og strammer kravene til soja

Annonce

Debat: Dansk landbrug arbejder intenst på at kunne udvinde protein fra græs.

”Men kan dyrene ikke bare æde direkte græsset på marken?” har flere udenfor landbruget spurgt os denne sommer, hvor den gode nyhed om vores græsprotein har fyldt medierne.

Det er et enkelt spørgsmål, men svaret afhænger af, hvilket dyr vi taler om.

Koens mange maver kan klare det fiberrige græs og optage næringsstofferne fra græsset direkte fra marken. Koen har så at sige haft patent på effektivt at optage protein fra græs til næring. Grise kan også godt æde lidt græs direkte fra marken, men det høje fiberindhold er svært for grise at fordøje. Sådan er det også med fjerkræ. Og for os mennesker. Derfor spiser vi heller ikke græs (endnu – vi arbejder på sagen og den græsgrønne tallerken!).

Vi vil gerne have grise og høns til også at kunne optage protein fra græs. Det vil vi, fordi det danske klima er perfekt til at dyrke græs til foder, og så har græs nogle store fordele i forhold til miljø og klima. Græsmarker kan binde kulstof i jorden og er med til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof og udledning af drivhusgasser fra marken. De effekter er vi selvfølgelig interesseret i at høste, og det er en af mange brikker i vores konkrete arbejde med at udvikle den generelle bæredygtighed i dansk landbrug.

I landbruget arbejder vi sammen med blandt andre universiteterne, private virksomheder og landbrugets andelsselskaber for at flytte græsprotein-raffinering fra at være en grøn ide til at være virkelighed på gården. Denne sommer er Danmarks første fuldskala bioraffineringsanlæg til græs sat i drift hos landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj på Ausumgaard ved Struer, og nu i efteråret fodres de første grise udenfor universiteternes forsøgs-stalde med græsprotein.


Denne sommer er Danmarks første fuldskala bioraffineringsanlæg til græs sat i drift hos landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj på Ausumgaard ved Struer, og nu i efteråret fodres de første grise udenfor universiteternes forsøgs-stalde med græsprotein.


Flemming Nør-Pedersen

Danske landmænd vil gerne begrænse importen af proteinfoder til deres dyr. Konkret vil græsprotein formentlig kunne erstatte en del af den soja, som landmanden i dag blander i blandt andet grisens foder for at give den gode vækstbetingelser. Vi ser også på, om der kan hentes proteiner ud af blandt andet tang og alger for at bruge dem til foder, lige som dyrkningen af hestebønner på dansk jord er steget meget markant de senere år, fordi de kan erstatte en del af sojaen i foder til køer. En del af arbejdet foregår via partnerskabet Dansk Protein Innovation.

Vi kommer dog næppe til at vinke helt farvel til soja. For soja er næringsrig. Det er også derfor vi i stigende grad oplever, at mange forbrugere har soja på menuen i form af for eksempel de umodne sojabønner (edamame), tofu og sojadrik. Det gør sojaen populær i en plantebaseret kost.

Jakob Lave

Her vil vi i dansk landbrug i øvrigt også gerne være leverandører af dansk-producerede alternativer: Dansk havre som råvare til drik, og bønner og linser fra danske landmænds marker er forhåbentlig en del af udviklingen på det plantebaserede område.

Når det gælder soja til husdyrene, så har vi netop strammet vores hidtidige krav til bæredygtigheden i den soja, vi fodrer med. Vi støtter sojaproduktion, der foregår ansvarligt og uden afskovning. Vi har lagt en femårs plan med krav om årlig afrapportering på udviklingen. I Danmark aftager vi mindre end én procent af verdens sojaproduktion. Derfor kan den danske indsats ikke stå alene. Det er nødvendigt med europæiske og internationale løsninger og aftaler. Vi arbejder derfor sammen med den europæiske foderbranche, og vi opfordrer derfor regeringen til at arbejde for krav om ansvarlig og afskovningsfri importer internationalt, og til dialog med producentlandene.

Vi løser ikke alle udfordringer ved nogle landes måde at producere soja på (der er uhyre store forskelle) fra dag ét, men vi sætter krav og mål, samtidig vi jagter samtidig radikalt nye måder at gøre tingene på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce