Annonce
Debat

Debat: Vi har et fælles ansvar for overvægt

Overvægt er ikke bare et spørgsmål om livsstil. Det er mere komplekst, og påvirkes af mange andre faktorer, som er uden for den enkeltes kontrol.

Når så mange børn og voksne lever med overvægt, er det en udfordring for samfundet, og dermed også samfundets ansvar at bidrage til at løse det. Vi skal alle bidrage og ikke pege fingre af dem, der lever med overvægt.

Børn og voksne, der lever med overvægt og særligt svær overvægt, oplever ud over de fysiske konsekvenser en lang række psykosociale konsekvenser. Mobning, diskrimination og stigmatisering er ofte en del af hverdagen. Mange oplever for eksempel at blive set ned på, en ulige adgang til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og en ulige behandling i sundhedsvæsenet.

Stigmatisering på grund af overvægt kan i sig selv bidrage til udvikling af yderligere overvægt. Det er en ond cirkel med social isolation og for eksempel trøstespisning til følge. Overvægt er desuden forbundet med en lang række fordomme og tabuer, som gør det ekstra svært at bryde den onde cirkel.

Den udbredte diskrimination og stigmatisering kan til dels forklares ved, at vi i samfundet har et individualiseret syn på overvægt. Holdningen er generelt, at overvægt er noget, du selv er skyld i, og selv skal gøre noget ved – ”For de kan jo bare holde igen”.

Ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen mener 8 ud af 10 danskere, at overvægt er et personligt ansvar. Men den holdning fører til skyld og skam og gør, at fokus udelukkende rettes mod det, den enkelte kan gøre. Men vi lever i et fedmefremmende samfund, hvor det er alt for let at spise usundt og bevæge sig for lidt.

Hvad er det så, vi kan gøre for at færre udvikler overvægt? Først og fremmest skal vi som samfund erkende, at overvægt er et fælles anliggende og et samfundsanliggende, og dernæst skal vi undgå at udskamme dem, der lever med overvægt.

Samtidig må vi erkende, at vi ikke kan pege på enkeltstående indsatser, der kan forebygge overvægt. Det er komplekst, men rammer, pris og tilgængelighed har betydning. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, og sunde valg skal være de lette valg – for alle børn og voksne, uanset hvilken social baggrund man har. Det er vigtigt at forebygge overvægt, og at sørge for, at man kan få hjælp til en sundere vægt, hvis man allerede har overvægt.

Her kan vi gøre noget:

Skabe sunde rammer for børn og voksnes liv og hverdag. Det betyder for eksempel mere fysisk aktivitet og mindre stillesiddende tid, når man er i dagtilbud, skole eller på arbejde. Det er også gode muligheder (geografisk og prismæssigt) for at deltage i idræts- og foreningslivets tilbud. I byplanlægning gælder det om at gøre fysisk aktivitet mulig i hverdagen, for eksempel med sikre cykelstier og grønne udearealer, der appellerer til alle aldersgrupper. Forældre har ansvaret for at træffe sunde valg og etablere sunde vaner, som de kan lære videre til deres børn. Her kan sundhedsplejersken hjælpe familierne med information om sunde mad-, måltids-, søvn- og aktivitetsvaner.

Fokus på, hvad børn i dagtilbud og skole spiser, og at leg og bevægelse hver dag prioriteres. Det er desuden vigtigt med en kultur og omgivelser, der fremmer sunde mad-, måltids- og aktivitetsvaner. På ungdoms- og videregående uddannelser skal det ikke være muligt at købe sukkersødede drikkevarer men altid være adgang til koldt drikkevand.

Fødevareindustrien kan forbedre deres produkter med fokus på færdigvarernes indhold af fedt og sukker, men også på reducering af portionsstørrelser og markedsføring af sunde frem for usunde valg. Detailhandlen kan aktivt vælge at placerer usunde og sunde fødevarer i deres butikker på en måde, så de sunde valg gøres let og det usunde meget svært.

Både på lokalt og nationalt plan kan man sætte rammer for forbruget af usunde og sunde fødevarer, fx ved at stille krav til uddannelsesinstitutioner om udbuddet af mad- og drikkevarer i kantiner. Vi ved også at regulering af priser og afgifter på både usunde og sunde fødevarer kan bidrage til sundere valg.

Uanset hvilken tilgang vi vælger, så er det væsentligt, at vi kommer væk fra holdningen, at overvægt alene er den enkeltes ansvar, og i stedet appellerer til, at alle tager ansvaret på sig – hvad enten det er den enkelte, familien, kommunen, skolen, virksomheden eller staten.

Annonce
Niels Sandø
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce