Annonce
Debat

Debat: Vi skal skabe bedre uddannelser over hele linjen

Anti-intellektualismen vinder frem i Danmark. Hvor det tidligere blev anset som prestigefyldt og agtværdigt at have en universitetsuddannelse, beskrives akademikere nu jævnligt som forkælede og nærmest overflødige. De vil ikke arbejde i Netto, siger man, og selv regeringstoppen er tilsyneladende optaget af at stoppe det, der bliver kaldt for pseudoarbejde, altså arbejde der ikke skaber værdi. Man forstår, at dette arbejde kun udføres af akademikere.

At diskutere, hvordan vi får flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, eller hvordan vi får færre til at tage uddannelser med høj arbejdsløshed, er helt legitimt. Men en sådan diskussion behøver ikke at grave grøfter mellem dem, man mener, har et rigtigt arbejde, og dem der har et arbejde, man ikke forstår. Man behøver heller ikke at mistænkeliggøre den indsats, som hele befolkningsgrupper yder, og man kan godt fremme anerkendelsen af håndens arbejde, uden at det sker på bekostning af åndens.

Ja, faktisk burde spørgsmålet være, hvordan vi skaber bedre uddannelser over hele linjen og meget gerne uddannelser, der integrerer det akademiske med det praktiske og det erhvervsfaglige.

Men en sådan diskussion kræver, at man har uddannelsespolitiske visioner, og at man kan se værdien af uddannelse i det hele taget. Det kniber det åbenbart med i Danmark, hvor man som bekendt ikke skal tro, at man ved noget, dur til noget, eller kan lære andre noget.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Landmand fra Vejle: Fødevare-produktionen er i fare

Læserbrev: Mange går naturligt nok op i miljøet og klimaet, men hvem bekymrer sig egentlig om, hvem der skal stå for den fremtidige fødevare-produktion? Jeg har været mælkeproducent i 40 år. De første syv år følte jeg mig "fri". Men så opdagede man tre døde hummere i Kattegat, og en helt uberettiget heksejagt er derefter gået ind på mit erhverv, i stedet for at man nogensinde har taget rensningsanlæggenes udledninger alvorligt. I dag plager overregulering og bureaukrati landmændene med det sikre resultat, at vi i en verden med en hastigt voksende befolkning kommer til at mangle fødevare-producenter i fremtiden. Politikerne har formået at skræmme en halv generation af unge landmænd væk ved at italesætte miljøproblemer, der ikke findes, samt fup-og-fidus-økologien som det eneste saliggørende. Jeg har nok plantet 40.000 træer i min levetid samt dyrket arealer, der dagligt optager masser af CO2 - planteavl gavner nemlig i dén grad klimaregnskabet. Hvor mange har gjort en tilsvarende indsats? I hvert fald ikke de virkelighedsfjerne politikere og bureaukrater, som med garanti aldrig selv har haft jord under neglene, og som senest har beskudt os med nye meningsløse krav om efterafgrøder, der ødelægger både indtjening og humør hos mig og mine kolleger, og som intet batter. At være landmand er et fantastisk job og livsstil, hvis vi får lov til at passe vores arbejde. Men det kræver, at vi ikke svines til af medier og meningsdannere, men bare en gang imellem får at vide, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Dét kunne give energi til at yde en endnu bedre indsats, så du også fremadrettet har mad på bordet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce