Annonce
Læserbrev

Dejligt, at studerende nu må tjene mere

Faktisk har ca. halvdelen af de studerende på videregående uddannelser, der modtager SU, også et studiejob. De unge er glade for at koble arbejde og uddannelse sammen.

Læserbrev: Uddannelse og arbejde går hånd i hånd. Sådan bør det i hvert fald være. Men vi ser desværre for ofte, at skellet mellem uddannelse og arbejde kan virke voldsomt for vores unge mennesker.

Derfor mener jeg, det er positivt, når unge mennesker får mulighed for at få relevant arbejdserfaring allerede under deres studier.

Det gavner arbejdsgiverne, der får del i de unges nytænkende idéer. Og det gavner de studerende, som kan udforske deres arbejdsmæssige interesser og kompetencer - samt tjene nogle ekstra penge ved siden af SU’en.

Vi skal ikke tage de hårdt tjente penge væk fra de studerende. Vores regering har netop færdigbehandlet et lovforslag, som betyder, at studerende kan tjene 1000 kr. mere om måneden uden at skulle betale SU tilbage.

De skal beholde de penge, de selv har tjent.

Det giver de unge mennesker frihed og fleksibilitet til at have studiejob - og selv få gevinsten for det. Og vi ved, at det vil rigtig mange unge gerne.

Faktisk har ca. halvdelen af de studerende på videregående uddannelser, der modtager SU, også et studiejob. De unge er glade for at koble arbejde og uddannelse sammen.

Desuden tildeler vi et tillæg til de studerende på erhvervsuddannelser, som har et handicap. Det skal kompensere dem for, at de ikke har samme muligheder for at tage fritidsjob ved siden af studiet.

Handicaptillægget findes allerede på de videregående uddannelser. Så det er kun rimeligt, at handicappede på erhvervsuddannelser kan modtage et tilsvarende tillæg.

Med de nye lovændringer giver vi altså de studerende mere frihed og fleksibilitet.

Annonce
Anni Matthiesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Fredericia For abonnenter

Hvad siger butikkerne i Fredericia til skraldning?: De siger ok, niksen eller tjaa...

Annonce