Annonce
Sport

Den danske offensiv kan levere fra alle kanter og vinkler: Og det har givet Andreas Skov Olsen et decideret landsholdsgennembrud

De to offensive esser Andreas Skov Olsen og Yussuf Poulsen under fredagens pressemøde på Zimbru Stadium i Chisinâu. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
21-årige Andreas Skov Olsen er blevet en vigtig del af den danske målmaskine i denne VM-kvalifikation. Og det også selvom, han ikke nødvendigvis spiller fra start hver eneste gang.

FODBOLD: Andreas Skov Olsen er en frisk ung mand med nordsjællandske rødder, krøller, drenget smil og rød målnæse.

Som han sidder deroppe på pressepodiet, udsmykket med en lækker brun velourdug, i en kold og temmelig slidt gymnastiksal inden fredagens træning på Zimbru Stadium i Chisinau, ligner han ikke en spiller, der sådan er proppet med nerver inden lørdagens opgør samme sted mod Moldova.

Men han nu heller ikke ligefrem på hjemmebane, når han får stukket mikrofonen hen foran mundtøjet. Lige så meget selvtillid, han kan ose af på banen, og når andre snakker, lige så sky er han, når det er ham, der får taletid.

Annonce

Det ændrer ikke på, at han ligner en starter i lørdagens opgør mod Moldova. Ude til højre med Yussuf Poulsen i midten og Mikkel Damsgaard til venstre.

- Ingen kommentarer, lyder det smilende fra landstræneren. Olsen smiler også.

Den 21-årige Bologna-angriber har spillet med i alle seks danske VM-kvalifikationskampe i denne kampagne, de tre fra start, og det er blevet til tre scoringer, to assists. Særligt huskes vel indhoppet i Østrig, og de to knivskarpe mål, der sendte holdet i retning af den meriterende 4-0-sejr på Ernst-Happel-Stadion i Wien, men også de første 45 minutter af det omvendte opgør mod moldoverne, hvor han var med til at sikre en danske pauseføring på 5-0 i det, der endte i en historisk stor kvalifikationssejr på 8-0.

- Kampen mod Moldova var en af de første kampe, hvor jeg kom ind og viste noget af det, jeg kan. Jeg var med til at sætte mange gode ting sammen offensivt i den kamp, og det er noget af det, vi skal prøve at ramme igen lørdag, kommer det fra Olsen.

Her spiller vi for hinanden

Og ja, få dage senere fik han så sit rigtige gennembrud med de prægtige 35 minutter mod Østrig.

Han har bidt sig fast på nationalmandskabet, og det noget mere end hvad han har at rutte med i sin italienske klub, hvor han mest af alt har fået rollen som jokeren, der kommer ind fra bænken.

Kampen mod Moldova var en af de første kampe, hvor jeg kom ind og viste noget af det, jeg kan. Jeg var med til at sætte mange gode ting sammen offensivt i den kamp, og det er noget af det, vi skal prøve at ramme igen lørdag

Andreas Skov Olsen


På landsholdet er han en del af en samlet offensiv pakke, hvor 13 af de i alt 22 scorede mål er lavet af otte forskellige angribere.

-  Det er som offensiv spiller altid dejligt at komme hjem og spille på landsholdet, og især fordi, der er så mange af ens holdkammerater, der er i stand til at gøre én bedre, ligesom jeg forhåbentligt også gør dem bedre. Vi har mange målscorere på det her hold, vi kan score på mange måder, fra mange vinkler, og det gør det svært for modstanderne, når vi sådan kan angribe på mange forskellige måder. Det er en stor styrke, kommer det fra Andreas Skov Olsen.

I opgøret i Østrig kom Andreas Skov Olsen på banen i stedet for Yussuf Poulsen, og det kom til at gøre en forskel. Træder de mange angrebsmæssige kort ikke hinanden over tæerne eller hvad?

Vi spørger lige Yussuf Poulsen:

- Jeg jublede ikke over, at jeg blev skiftet ud mod Østrig, jeg var skuffet, men jeg jublede over, at Andreas kom ind i stedet og scorede to mål, der gav os tre point. Og det er styrken på det her hold. Vi har et helt særligt fællesskab, og under virkelig hinanden succes, supplerer Yussuf Poulsen.

Olsen nikker.

. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem der scorer målene, bare vi vinder. Og sådan har vi alle det, siger han.

- Alle vil gerne hinanden det bedste. Det er ekstemt vigtigt. Det er ikke kun den, der scorer målene, der skal have spotlight, men også dem, der tager løbene, trækker modstanderne væk og skaber plads. Og det vores angribere gode til at hjælpe hinanden med, lyder det fra landstræner Hjulmand.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Vodka slørede Claus' sande jeg i 28 år: Hver morgen vælger han et tørlagt liv til og misbruget fra

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun elsker at bo i bydelen, som nogen kalder 'rædselsfuld': - Det er et smukt sted

Fredericia For abonnenter

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

Fredericia

Snup en politisk pindemad: Hvad vil du gøre med jobcentret?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Derfor kan det blive vanskeligt at sælge ADP

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

FC Fredericia

FC Fredericia-målmand efter tiltrængt sejr: Det var lige det, vi har brug for

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Annonce