Annonce
Udland

Den tyske Fassbinder-stjerne Irmgard Hermann er død - 77 år

Gregor Fischer/Ritzau Scanpix
Irm Hermann mødte Rainer Werner Fassbinder, da hun var 23 år og var derefter med i 19 af hans film.
Annonce

Den tyske skuespiller Irmgard Hermann - måske bedre kendt som Irm Hermann - som blandt andet var stjerne i mange af Rainer Werner Fassbinders film, er død, 77 år. Det rapporterer tyske medier.

Hermann mødte Fassbinder, da hun var 23 år gammel, og han ringede hende nogle dage senere op for at tilbyde hende en rolle i en film - den første kortfilm fra den legendariske instruktør.

Herefter indgik Irm Hermann i den faste stab af skuespillere, som Fassbinder anvendte. I alt arbejdede de sammen om 19 film - heriblandt "Petra von Kants bitre tårer", hvor hun spillede hovedpersonens assistent Marlene.

Sammen med Fassbinder og skuespilleren Hanna Schygulla var Hermann med til at lægge grunden for det senere "Antitheater".

Hermanns og Fassbinders sidste film blev "Berlin Alexanderplatz" i 1980 og "Lili Marleen" i 1981.

Fassbinder døde i 1982.

Instruktøren og hans kvindelige stjerne havde også privat en tæt relation og levede sammen i en periode. Men Hermann lagde afstand til Fassbinder, da hun i 1975 valgte at flytte fra München til Berlin, hvor hun var en meget flittigt brugt skuespiller resten af livet - både på film, i tv og i teatret.

I Berlin spillede hun i perioder meget på Berliner Volksbühne og på Berliner Ensemble.

Hun arbejdede sammen med blandt andre Werner Herzog og var stjerne i hans film "Woyzcek" fra 1975.

Irm Hermanns komiske talent blev blandt anden udnyttet i serietegnerens Loriots komediefilm "Pappa ante portals" i 1991.

Irm Hermann døde tirsdag efter kort tids sygdom, oplyser hendes familie til nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Indbrud i ferietomt hus

Danmark

Se Danmark: På god fod med Odin

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce