Annonce
FC Fredericia

Den vigtige anfører er ude af Vejle-kampen

Christian Ege Nielsen var glad over sejren i Hjørring. Men han er særdeles træt af, at han ikke må spille mod Vejle på fredag.
Christian Ege Nielsen spillede en god kamp mod Vendsyssel, men han fik gult kort og har nu karantæne til opgøret mod Vejle fredag.
Annonce

Hjørring: Never change a winning team.

Sætningen er blevet brugt flittigt i fodbold, siden Alf Ramsey sagde de berømte ord.

Men FC Fredericia er tvunget til at skifte ud til kampen mod Vejle fredag. En kamp, som bliver helt afgørende for sæsonens videre forløb. Anfører Christian Ege Nielsen fik nemlig gult kort i sejren over Vendsyssel og har nu karantæne.

- Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Alle kampe er fede, når man har holdt så lang en pause, som vi har, men den mod Vejle er sådan en, man er vild efter at spille. Især nu, hvor den er blevet så vigtig, sagde Christian Ege Nielsen.

Med sejren over Vendsyssel og Vejles 1-1-resultat mod Næstved, kan FC Fredericia med en sejr fredag lukket hullet op til førstepladsen til fire point.

Christian Ege Nielsen spillede på midtbanen og ikke i forsvaret, og det gjorde han godt. Han har spillet som oprydder på midten i det meste af sin karriere, men blev i denne sæson omskolet til stopper på grund af skader i truppen. Siden har han spillet i forsvaret, selvom de andre stoppere er blevet skadesfri.

Hvor spiller du helst?

- Det er 50/50, sagde Ege med et grin velvidende, at han så ikke havde sagt for meget.

Annonce

Bedre på Amager

FC Fredericia holdt nullet for kun tredje gang i sæsonen, og efter at de første to kampe i foråret endte med nederlag, vandt klubben igen. De to tidligere opgør i 2020 stod mod Fremad Amager og Viborg, og i dem lukkede FC Fredericia hele syv mål ind.

- Det har irriteret os, og det er noget, som vi har arbejdet på i hele opstarten. Men faktisk synes jeg, vi spillede bedre mod Fremad Amager, end vi gjorde i dag. Der tabte vi bare 4-2, sagde Christian Ege Nielsen.

Han og holdkammeraterne måtte ikke komme i bad efter kampen, men tre timers svedig bustur blev mentalt forkortet med søndagens resultat.

- Alternativet havde været noget værre, sagde anføreren med et grin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ved at være for sent med klimaet

Annonce