Annonce
Udland

Den yderste højrefløj tordner frem ved EP-valget i Italien

Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Matteo Salvinis højrenationale parti, Lega, har vundet en storsejr ved EP-valget i Italien, viser optælling.

Det højrenationale parti Lega har vundet en klar sejr ved europaparlamentsvalget i Italien.

Med mere end 85 procent af stemmerne optalt har Lega, der ledes af Italiens kontroversielle indenrigsminister, Matteo Salvini, fået 34,5 procent af stemmerne.

Det skriver avisen Corriere della Sera tidligt mandag morgen på baggrund af tal fra Italiens indenrigsministerium.

Dermed har det stærkt EU-kritiske parti næsten seksdoblet sin tilslutning siden europaparlamentsvalget i 2014, hvor partiet fik lidt over seks procent af stemmerne.

- Tak Italien. Vi vil bruge denne tillid, I har vist os, til at udrette store ting. Italiens store parti vil forandre Europa, lød det fra en eksalteret Salvini i en video på Facebook, der blev lagt op sent søndag aften.

Her viste de første valgstedsmålinger også stor fremgang til Lega.

Fremgangen til partiet har været forventet længe. Ved valget til det italienske parlament i 2018 gik partiet også markant frem og indgik efterfølgende i regering med Femstjernebevægelsen.

Femstjernebevægelsen, der blev det største parti i 2018, havde dog en knap så god aften til EP-valget, som regeringspartneren.

Det står til at blive det tredjestørste parti med 16,5 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang fra de 21,1 procent, partiet fik ved sidste europaparlamentsvalg i 2014.

Og det er markant lavere end valgresultatet ved parlamentsvalget i 2018, hvor Femstjernebevægelsen fik næsten 33 procent af stemmerne.

Det får flere iagttagere til at mene, at valgresultatet søndag kan forskyde magtbalancen i regeringen, der i forvejen har været anspændt på grund af uenighed om skatte- og migrationspolitik.

Det Demokratiske Parti, der leder oppositionen, står til at få lige over 23 procent af stemmerne ved EP-valget. Det er en massiv tilbagegang for partiet, der for fem år siden fik knap 41 procent af stemmerne.

Det fik alligevel den nye partileder, Nicola Zingaretti, på valgnatten til at erklære, at det Demokratiske Parti "er tilbage".

Partiets resultat søndag ligger væsentligt over de bare 18 procent af stemmerne, man fik ved parlamentsvalget i 2018.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce