Annonce
Fredericia

Denice: Jeg sover bedre om natten nu, hvor jeg har fået hjælp

Denice Langelund (til venstre) er på vej mod en kønsskifteoperation. I det forløb har hun fået støtte af Malene Paloposki (i midten) fra foreningen Social Sundhed Fredericia, hvor også Pia Gaasvig (til højre) er bestyrelsesmedlem. Foto: Peter Friis Autzen
Den frivillige forening Social Sundhed Fredericia har støttet Denice Langelund på lige præcis den måde, hun har brug for. Og det har gjort en kæmpe forskel for hende.

Fredericia: - Det er dejligt at have nogen at støtte sig til. Det gør mig meget mere tryg, og det hjælper mig til at holde styr på det hele. Jeg sover også bedre om natten, siger Denice Langelund.

Den 32-årige kvinde blev født som en dreng og er aktuelt i gang med en de indledende behandlinger inden en kønsskifteoperation. Den slags er en stor omgang, og da hun samtidig er udfordret af blandt andet ordblindhed, har Denice haft brug for nogen at støtte sig til. Det blev en frivillig såkaldt brobygger fra den nye, lille forening Social Sundhed Fredericia.

- Min familie støtter mig hundrede procent og har gjort det, lige siden jeg som 18-årige begyndte at leve som kvinde. Men der er bare nogle ting, som en familie ikke behøver at deltage i - og de behøver jo heller ikke at vide alt. Derfor er det dejligt at kunne støtte sig til en anden, siger Denice.

Denice kom til Social Sundhed Fredericia efter at have været omkring det kommunale kontor Din Indgang. Og det er hun glad for.

- Siden har jeg kunnet hvile meget mere i processen og holde fokus, siger hun og virker så veltalende og velovervejet, at det kan undre, at hun har brug for støtte.

- Men jeg er slet ikke så stærk og veltalende. Det er en maske, jeg tager på. Men den behøver jeg ikke, når jeg er sammen med Malene, siger Denice om Malene Paloposki fra Social Sundhed Fredericia.

Annonce
Uden deres hjælp var jeg blevet kastet rundt som i en tørretumbler.

Denice Langelund

Hjælp med praktiske ting

Social Sundhed Fredericia har hjulpet Denice med mange praktiske ting.

- For eksempel når jeg skulle til behandling og undersøgelse i København eller til Odense. Så har de hjulpet mig med at finde det rigtige tog og også arrangeret, at der står en og tager imod mig - for jeg kan bare ikke finde rundt i København. Og jeg har ikke råd til en taxa, siger hun.

Den hjælp har gjort, at Denice har kunnet fokusere på det indre i sit forløb.

- Og når jeg så har været hos en læge og fået gennemgået en hel masse, er det rart at kunne snakke det igennem med nogen bagefter. Så falder tingene på plads, og jeg føler mig mere sikker på at have forstået det hele. Det er virkelig dejligt, siger Denice.

Hun har gennem årene haft kontakt til mange sagsbehandlere og andre professionelle, kommunale hjælpere. Ofte har hun været nødt til at starte sin fortælling helt fra Adam og Eva hver gang.

- Men sådan er det jo, når man får en ny sagsbehandler. Det forstår jeg godt, og jeg er vant til det. Men det er noget andet med Malene, siger Denice og henviser til sin brobygger fra Social Sundhed Fredericia.

- Det er dejligt at mærke, at hun er frivillig. Det gør, at hendes engagement føles anerledes end, hvis det var hendes job eller pligt at hjælpe mig, siger Denice.

Hun understreger, at hun ikke kritiserer kommunens folk. Hun roser og takker bare Malene og Social Sundhed. Meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce