Annonce
Vejle

Denne plante er urgammel og grøn året rundt: Mos er noget helt særligt

Mos i skovbunden. April 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Mos i græsplænen er en pestilens for mange haveejere, men lad det nu ligge (!) - og nyd mosserne i skoven lige nu, skriver Jacob Iskov.

Mens vi venter på, at skovens løvspring gør trætoppene lysegrønne, kan der være mange gode oplevelser i vente, hvis man kaster blikket på skovbunden, som her i vintermånederne har været dækket af visne blade i brune og grålige nuancer. Kedeligt, måske ... men på en måde alligevel dekorativt.

Og kedelig bliver skovbunden i hvert fald ikke her i april. Lige nu pibler de hvide anemoner op mellem de visne blade og danner flere steder de smukkeste hvide tæpper. Andre steder er det vorterod, der med sine meget gule blomster danner skovbundens tæppe.

Sådan ændrer skovbunden sig året igennem med farverne brun, grå, gul, hvid og ikke mindst grøn.

Annonce

Apropos grøn, så er vi nok tilbøjelige til at overse den meget lille og undseelige mosplante, som ellers året rundt med sin grønne farve pynter overalt i skovbunden, på træstammer og træstubbe, på døde stammer og grene, mellem græs, bregner og andre vilde planter - eller på den bare og tilsyneladende golde jord i skovbunden.

Mos i skovbunden. April 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Ja, her kan der faktisk også være tale om et stort og smukt tæppe - bare i grønt.

De fleste haveejere har dog bemærket mosserne, i hvert fald i deres græsplæner, som efter en vinter kan være blevet til en plæne med det blødeste og næsten fløjlsagtige mos som store puder, der nærmest kvæler græsset.

Mos i skovbunden. April 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Skønt at gå på med bare fødder - men nej ... væk skal det, mener haveejerne, - og væk kommer det ved hjælp af knofedt, maskiner, river og gødning. Ak ja, og så er det jo bare naturens naturlige natur!

Mosserne er urgamle planter med primitiv vækst og levevis. Mosserne har ingen rod, ingen blomster, intet avanceret indre rørsystem til transport af vand, mineraler og næringsstoffer - og heller ingen dufte eller nektar, der kan tiltrække insekter.

Mos i skovbunden. April 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Alligevel er mosserne en vigtig plante i skovens cyklus og naturens økosystem, og de har da også eksisteret på jorden i mere end 400 millioner år.

Mosserne, som sjældent bliver mere end 5-10 centimeter høje, vokser ofte, hvor der er skygge, fugtigt og også gerne i en næringsfattig jord. De er meget nøjsomme og kan fint vokse dér, hvor andre planter ikke kan klare sig.

Mos i skovbunden. April 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

I tørkeperioder kan de bukke under, men så snart der kommer lidt regn, liver de op igen.

Også mosarternes formering er speciel: I stedet for frø og frugter danner de uden egentlig befrugtning såkaldte sporer, der modnes om vinteren, og som kan spredes med vinden eller med vand. Lander de et sted, hvor forholdene er gunstige, spirer de til en ny mosplante.

På en tur i skoven ser vi mos i større eller mindre omfang, næsten overalt - hvis vi kigger godt efter. Ofte danner mosset grønne tæpper, tuer eller puder.

Nogle mosarter er meget lavtvoksende. De bliver næppe mere end to centimeter høje, men får de lov til det, kan de brede sig som et sammenhængende og dekorativt tæppe over stok og sten samt op ad træstammerne. Døde stammer og grene bliver hurtigt bevokset af mos (cypresmos), hvilket vi især ser i granskovene, hvor lyset jo har svært ved at finde ned til skovbunden.

Mos i skovbunden. April 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Giver man sig tid og sætter sig på hug i skovbunden, er der interessante iagttagelser at gøre ved de forskellige mosarter. Der er en særlig skønhed ved disse miniudgaver af planter, og det er fascinerende at opdage de små variationer i opbygningen trods deres lidenhed.

Endeskuddene på en cypresmos ser ud som om, de er flettede. Den meget mørkegrønne og stjerneformede mos kaldes jomfruhår på grund af de lange, tynde og hvide hår, der sidder på sporehusets top.

I øvrigt knytter der sig til netop den mosart et herligt eventyr om den tid, hvor mosser var store som træer, og hvor to troldkvinder blev uvenner og kastede trylleformularer efter hinanden. Uheldigvis kunne de ikke styre trylleriet, og pludselig blev en trylleformular så stærk, at både troldkvinderne og alt omkring dem (også mostræerne) blev formindsket til "mini-mini-størrelse". Så dér har vi måske forklaringen på mossenes lidenhed!

Prøv også at finde nogle puder med cypresmos, hvor sporehusene stolt rejser sig i vejret og ærbødigt bøjer deres hoveder. Eller find et mostæppe, hvor flere mosarter blander sig. Gå tæt på og se, hvor forskellige de er. Det synes som et stort virvar, men det gør bestemt ikke sceneriet ringere.

Særligt her først på foråret, hvor vi venter på skovens løvspring, bliver mosserne en herlig kontrast til alt det visne i skovbunden. Mosserne nærmest strutter af grønhed, og trods deres ringe størrelse tilfører de sceneriet en skønhed, som kun kan glæde os.


Den meget mørkegrønne og stjerneformede mos kaldes jomfruhår på grund af de lange, tynde og hvide hår, der sidder på sporehusets top.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce