Annonce
Erhverv

Der er penge i energi: Fredericia er en energiby

Dansk Shell, der fremstiller raffinerede mineralolier, er på fjerdepladsen over selskaber med størst indtjening i Fredericia i 2017. Arkivfoto.

Hvilke selskaber landede det bedste resultat før skat i det seneste regnskabsår i Fredericia Kommune? Erhverv+ Sydjylland leverer svarene i samarbejde med den digitale platform Ownr.

Annonce

Fredericia: Det er ingen underdrivelse at kalde Fredericia for en energimetropol.

Af de ti største selskaber med den største indtjening i kommunen i 2017 er ni beskæftiget inden for energisektoren. Det kan måske overraske lidt, når man tænker på, hvor meget kommunen satser på transport og logistik, men der er masser af penge i energi - bedst illustreret ved de tre Ørsted-selskaber, der optræder på listen, den digitale platform Ownr har udarbejdet for Erhverv+ Sydjylland. Og så har alle selskaber i øvrigt postnummer 7000 Fredericia:


  1. Ørsted Wind Power A/S - el-produktion, 17,8 milliarder kroner.
  2. Ørsted Salg & Service A/S - engroshandel med brændstof m.m., 1,021 milliarder kroner.
  3. Radius Elnet A/S - el-distribution, 570,9 millioner kroner.
  4. A/S Dansk Shell - fremstilling af raffinerede mineralolier, 350,1 millioner kroner.
  5. Dansk Gas Distribution A/S - distribution af gas, 252,7 millioner kroner.
  6. A2sea A/S, - fremstilling af vindmøller og vindmølledele, 102 millioner kroner.
  7. Gas Storage Denmark A/S - distribution af gas, 90,6 millioner kroner.
  8. Yara Danmark A/S - engroshandel med kemiske produkter, 89,4 millioner kroner.
  9. Fred. Olsen Windcarrier A/S Denmark - transport og installation af havvindmøller, 78,4 millioner kroner.
  10. Ørsted Services A/S - ikke finansielle hovedsæders virksomhed, 61,6 millioner kroner.

Kilde: Ownr

Et gratis opslagsværk

Ownr er et nyt dansk opslagsværk over danske virksomheder og virksomhedsejere etableret i 2014 og med en målsætning om at blive en international platform.

Ownrs opslagsværk kaldet "udforsk" er gratis og giver via unikke værktøjer brugerne mulighed for med få klik at opnå dyb indsigt i de virksomheder og virksomhedsejere, som interesser den enkelte bruger. Det er også muligt at se koncerndiagrammer, tidslinjer, strukturerede regnskabstal, ledelses- og ejerhistoriker mm Platformen er i stadig udvikling, og der tilføjes løbende nye værktøjer og features.

Ownr er ejet og drevet af Frederik Friche, Jesper Krogh Støttrup, Thomas Frost og Mick Stjernelykke. Jesper og Frederik er advokater og indehavere af den digitale advokatvirksomhed NEMADVOKAT. Thomas Forst og Mick Stjernelykke har til sammen arbejdet 30 år med teknologi, opbygning af hjemmesider og digitale platforme.

I denne top ti har vi valgt at fokusere på de ti bedste driftsvirksomheder, målt på deres resultat før skat i det seneste årsregnskab. Med andre ord har vi sorteret holding- og andre investeringsvirksomheder fra, hvis resultat i overvejende grad kommer fra tilknyttede og associerede virksomheder. Koncernresultater er ligeledes sorteret fra, så der kun ses på de enkelte virksomheders resultat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce