Annonce
LANDSHOLD

Der venter dansk sandstorm på ørkenens sønner i Qatar

Det var svært at holde grinene tilbage hos de danske spillere efter den opvisning. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix 2021)
Danmark endte med at lege med stakkels israelere og kan dårligt undgå at komme det sidste stykke over målstregen mod VM-slutrunden efter seks sejre i kvalifikationen af seks mulige og en målscore på 22-0.

FODBOLD: Ørkenens sønner fra Qatar skal belave sig på en sandstorm af de mere ubehagelige til december næste år.

Danmark afmonterede en anden varm mellemøstlig kartoffel fra Israel med 5-0 i et fyldt Parken, og dermed skal danskerne kun bruge seks point i de sidste fire runder og i realiteten nok meget mindre for at løse den direkte billet til VM-slutrunden, hvilket herboende palæstinensere også hyggede sig med i og omkring Parken.

Der sad et par ved stoppestedet på Trianglen med et par palæstinensiske flag, og der havde også været demonstrationer mod israelerne i Fælledparken.

Annonce

Mens der før Skotland havde været hundreder af danske fans til at byde den danske spillerbus velkommen, så var området ved spillerbus-parkering hermetisk afspærret og lukket med stort plastic på hegnene på grund af faren for angreb på den israelske spillerbus.

Den israelske kommentator-duo fra tv-stationen KAN pegede bestyrtet ned mod fan-enden "Den røde mur", hvor i hvert fald fem-seks Palæstina-flag blandede sig med rødt og hvidt under den israelske nationalmelodi.

Det banner, der gjorde mest indtryk var dog det med hjertet og påskriften "Lars Høgh", der slås med en alvorlig kræftsygdom og ikke har været med landsholdet denne gang på grund af sygdommen.

Lidt famlende

Danskerne virkede en anelse famlende i starten og annulleringen af Zahavis mål for offside var hårfin.

Joakim Mæhle havde det svært i starten, men Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney centralt holdt hovederne kolde og efterhånden kunne israelerne ikke gøre noget ved danskernes boldomgang. Delaney rev spillet til sig.

Mikkel Damsgaard fik styr på sit højt anlagte spil. Løftede bolden ind til Andrea Skov Olsen, der headede tilbage. Damsgaards lidt forkølede flugter kunne keeper Marciano ikke holde, og så sørgede Yussuf Poulsen for at sparke bolden op over ham og i nettaget.

Det forløste for alvor det danske spil og kun sjældent fik israelerne spillet Zahavi fri til noget og han blev blind passager i de danske kombinationer.

Daniel Wass spillede stærkt som højre back og lagde en frisparksbold lige ind i Kjærs pande, og så var kampen reelt slut.

Israelerne kunne tydeligt ikke lide Daniel Wass' stærke højre fod, der sendte et frispark til den bageste stolpe, hvor Delaney efter bogen headede bolden nedad og i mål.

Men før pausen kom der en scoring til 3-0, som nærmede sig kunst. Joakim Mæhle lavede efter en vunden Delaney-duel sin berømte yderside-aflevering ind mod feltet, som Damsgaard dæmpede flot med kattepoten kun for at løfte bolden op til en helflugter til sin ven Andreas Skov Olsen, der pumpede bolden op i hjørnet, som var det træning. Klasse.

Israelerne færdige

Så var der ikke meget mere i israelerne, der slet ikke kunne matche det danske boldtempo.

Sekunder efter pausen måtte gæsterne redde på og foran målstregen, men det var kun en udsættelse af det næste danske mål.

Israelerne kunne tydeligt ikke lide Daniel Wass' stærke højre fod, der sendte et frispark til den bageste stolpe, hvor Delaney efter bogen headede bolden nedad og i mål.

Så fulgte fortjent den kendte Delaney-sang fra FCK-dagene og han takkede flere gange ved et spilstop over opbakningen, men han spillede også en stærk kamp og var overalt og vandt de afgørende dueller.

Yussuf Poulsen arbejde også stenhårdt, men stod ikke så stærkt i billedet som de nye himmelstormere. Det danske forsvar var stort set ikke på prøver, selv om der blev slækket lidt på det hele mod slutningen, så Kasper Schmeichel blev eddikesur.

Der var jo ingen grund til at ødelægge det danske nul i forsvarsafdelingen i sådan en kamp.

Mohamed Daramy fik en ny chance for at sprudle i en kamp, der var færdig. De sidste mange minutter stod israelerne som Moses ved Det røde Hav og kiggede på det danske boldflytteri, hvis de da ikke lige kom for sent i en tackling.

Annonce

Folk vilde med det

Folk var vilde med det, og der blev en farlig fest ud på natten i stræderne omkring Østerbro.

Faktisk var anden halvleg blot en slags øvelser i at få kampen til at gå og til at øve stemmerne med nationalsangen, som i Kasper Hjulmands epoke ser ud til at have fået en voldsom renæssance.

Og dog var der mere for øjet. Mohamed Daramy spillede Joakim Mæhle, der tilsyneladende blev fældet til straffespark. VAR omstødte det til frispark, da Jonas Wind ellers stod og var klar til at tage sparket fra de elleve meter.

I stedet løftede Jens Stryger da bare bolden ind mod bagstolpen, hvor ingen kunne holde Andreas Cornelius, der headede bolden i kassen på det tredje dødbold-mål.

Og så var det good-Beirut med gæsterne.

KAMPEN KORT:

VM-KVALIFIKATIONSKAMP, Gruppe F, Danmark-Israel 5-0 (3-0)

Mål: 1-0 Yussuf Poulsen (28) løfter riposten op i nettaget fra målmand Marciano efter Mikkel Damsgaard flugter fra kanten af feltet, 2-0 Simon Kjær (31) header et perfekt frisparksindlæg fra Daniel Wass behersket i langt hjørne, 3-0 Andreas Skov Olsen (41) flugter bolden i mål efter Mikkel Damsgaard bløde løft, 4-0 Thomas Delaney (58) lurer ved den forreste stolpe og header Daniel Wass frisparks-diagonal ind, 5-0 Andreas Cornelis (90+1) header Jens Strygers frispark i mål.

Advarsler: Arel Dgani, Israel (26), Andreas Christensen, Danmark (33), Dan Glazer, Israel (38), Sun Menachem, Israel (79, Christian Nørgaard, Danmark (84).

Danmark (3-4-3) Kasper Schmeichel  -Joachim Andersen, Simon Kjær, Andreas Christensen  - Daniel Wass (86. Andreas Cornelius), Pierre-Emile Højbjerg (82. Christian Nørgaard), Thomas Delaney, Joakim Mæhle  - Andreas Skov Olsen (76. Jens Stryger Larsen), Yussuf Poulsen (76. Mohamed Daramy), Mikkel Damsgaard (82. Jonas Wind).

Israel (5-3-2) Ofir Marciano - Eli Dasa (80. Gadi Kinda), Orel Dgani (61. Ofir Davidzada), Eitan Tibi, Hatem Elhamed, Sun Menachem - Dan Glazer, Bibras Natcho (46. Mohammed Abu Fani), Manor Solomon (69. Omer Atzili)- Shon Weissmann (46. Dolev Haziza), Eran Zahavi.

Bedste spillere: Danmark: Mikkel Damsgaard  Israel: Eli Dasa

Dommer: Tobias Stieler (Tyskland) - karakter: 10.

Tilskuere: 35.158

Næste kamp: Lørdag den 9. oktober, 20.45, VM-kvalifikation, Moldova-Danmark

Karakterer:  Kasper Schmeichel 7 -Joachim Andersen 7, Simon Kjær 7, Andreas Christensen 7 - Daniel Wass 10, Pierre-Emile Højbjerg 7, Thomas Delaney 10, Joakim Mæhle 7 - Andreas Skov Olsen 7, Yussuf Poulsen 4, Mikkel Damsgaard 10.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

FC Fredericia For abonnenter

To nederlag i træk er ingen katastrofe: Men FC Fredericia skal have styr på dette punkt inden den næste kamp

FC Fredericia

Derfor startede FC Fredericias topscorer på bænken med HB Køge

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce