Annonce
Debat

Deres egen iver efter magten ødelagde det borgerligt-liberale projekt

På kant: Knap havde statsministeren luftet tanken om en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet, før Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen udtalte, at nu ødelægger han det borgerlige, liberale projekt. Ja, det var de ord, de brugte: Det borgerlige, liberale projekt.

Men selvom man jo godt kan forstå, at Lars Løkkes udmelding vakte opmærksomhed, så var der ikke tale om en pludselig aflivning af hverken borgerlighed eller liberale værdier. Tværtimod startede den proces for flere år siden, og her har hverken Samuelsen eller Pape Poulsen noget at lade andre høre. De er selv medskyldige.

For hvad er det for et borgerligt, liberalt projekt, de snakker om? Engang handlede det om borgernes frihed og rettigheder, en stærk retsstat, respekt for den enkelte og en ordentlig omgangstone mellem mennesker. Men det er længe siden.

Under Samuelsens og Pape Poulsens ledelse er projektet i stedet blevet omformet til en evig jagt på minoriteter og folk med udenlandsk baggrund. Stram, strammere, strammest. Liberal Alliance og De Konservative har gjort udlændingepolitikken til et kapløb, og omkostningen har været en begrænsning af netop borgerlige værdier og frihedsrettigheder.

Nu står de to partiledere så hændervridende og kan ikke forstå, hvad der sker med det borgerlige, liberale frihedsprojekt. Men den triste sandhed er, at de i deres iver efter at nå magten selv ødelagde det. Og hvis de vil have projektet tilbage, er der ingen anden vej end at genfinde de værdier, som det bygger på. Man har lov til at have et spinkelt håb om, at det netop er det, statsministeren begynder at erkende.

Peter Lauritsen
Annonce
Forsiden netop nu
112

Cyklisternes kaffepenge blev stjålet

Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce