Annonce
Læserbrev

Derfor er det en stor glæde, at det lykkedes at få afsat over 250 mio. kr. til 7080-området

Alt dette kan kun lykkes, såfremt de frivillige bliver ved med det store engagement. Frivillighed lever af lyst, men dør af sure pligter. Derfor bliver det vores opgave som politikere at inddrage så mange frivillige som muligt i den videre proces, og det glæder jeg mig til.

Læserbrev: Endelig lykkedes det at få sat penge af til det hurtigst voksende område i Vejle Kommune, nemlig 7080-området med Gårslev, Brejning, Børkop og ikke mindst Gauerslund i centrum.

God infrastruktur er forudsætningen for begavet byudvikling, og med infrastruktur mener jeg ikke alene veje og stier, men i lige så høj grad de nødvendige institutioner, som børnehave, skole, fritidsfaciliteter og plejehjem.

Derfor er det en stor glæde, at det lykkedes at få afsat over 250 mio. kr. til området, som gerne skal dække:

1. Fem mio. kr. til en tiltrængt fornyelse og udvidelse af Møllehuset i Gårslev.

2. 14 mio. kr. til udvidelse af Fælleshåbsskolen.

3. 30 mio. kr. til en ny dagsinstitution i Gauerslund.

4. 31 mio. kr. til en tiltrængt fornyelse og udvidelse af diverse faciliteter i Gauerslund Hallen.

5. 3,5 mio. kr. til en ny tunnel under Fælleshåbsvej, så modsatte side måske kan benyttes til en nødvendig udvidelse af parkering, og der bliver en sikker krydsning til skolen fra Gårslev og fra de kommende nye udstykninger langs Skikballevej.

6. Næsten 200 mio. kr. til et nyt plejehjem.

Det bliver rigtig spændende at være med til at finde synergierne imellem diverse institutioner:

Hvordan kan udskolingen og haludvidelsen spille sammen? Hvordan kan en ny børnehave og et nyt plejehjem tænkes sammen? Forhåbentlig på en måde så både børnene og de ældre får nogle gode historier af hinanden.

Alt dette kan kun lykkes, såfremt de frivillige bliver ved med det store engagement.

Frivillighed lever af lyst, men dør af sure pligter. Derfor bliver det vores opgave som politikere at inddrage så mange frivillige som muligt i den videre proces, og det glæder jeg mig til.

Annonce
Peder Hummelmose. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er til grin for egne penge i dén her sag

Læserbrev: Det krænker givetvis langt de fleste danskeres retsfølelse at fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj nu er ankommet til Danmark og kræver lægehjælp, advokat, bolig og ikke mindst sociale ydelser. Han valgte selv i 2013 at rejse til Syrien og tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Statsministeren farer frem og harcelerer over, at fremmedkrigeren nu var på vej til Danmark, men alligevel lukker landets myndigheder ham ind i landet. Fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj har culpøst tilsluttet sig Islamisk Stat og begået terror og krigshandlinger i en årrække. Ja, han har bekæmpet demokrati, religionsfrihed og basale frihedsrettigheder, hvor han eksempelvis kræver en kalifat-stat baseret på sharialovgivning. Oveni kommer der sikkert også snart et ønske om at hans hustru og to børn fra den Islamiske Stat også flyves herop og får opholdstilladelse her i landet. Hvorfor skal retssagen imod ham ikke foregå i de lande, hvor han har begået terrorhandlinger, tilmed handlinger hvor han faktuelt har kæmpet imod Danmark og danske sikkerhedspolitiske interesser? Et flertal i Folketinget vedtog i november at gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra personer kategoriseret som fremmedkrigere, men DF stod nærmest alene i Folketinget med ændringsforslaget om, at man også skulle kunne fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - uagtet at de ikke har andre statsborgerskaber. Den praksis er ikke uprøvet, da vi faktisk har mulighed for at fratage et statsborgerskab i dag, såfremt det er ansøgt og bevilliget på et svigagtigt grundlag. Den lov har været benyttet tre gange. Desværre indtog såvel Venstre som Socialdemokratiet slapperlinjen og stemte imod DF's forslag til stramninger af loven omkring fremmedkrigere. Så må vi opleve en så tåbelig situation, som den vi har nu, hvor vi tilmed risikerer, at der kommer flere hundrede fremmedkrigere og pårørende familier ind i Danmark. Ja, vi skal ligefrem betale deres flyvebilletter, ophold og forplejning. Vi er til grin for egne penge i dén her sag, hvor et flertal på Christiansborg åbenbart mener, at en 70 år gammel menneskerettigheds- og statsløsekonvention skal vurderes højere end rigets sikkerhed!

Fredericia

Liv deler pakkekalendere ud til trængte børn: - Det er en hjertesag for mig

Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Annonce