Annonce
Fredericia

Derfor er lamaen et godt vogterdyr - og disse udfordringer kan der være

En af Danmarks største fåreavlere, Åse Svendsen fra Skærbæk ved Tønder, har tidligere forsøgt sig med alpakaer som vogterdyr. Foto: Sonny Munk Carlsen/scanpix

JydskeVestkysten har talt med formand for Dansk Lamaforening, Birgit Rafn samt en række landmænd, der har erfaringer med lamaer som vogterdyr. Her får du overblikket over, hvad der gør lamaen til et godt vogterdyr og over, hvilke udfordringer der kan være ved at anskaffe sig en lama til formålet.

1. Lamaer er nysgerrige og opmærksomme)

Ifølge formand for Dansk Lamaforening, Birgit Rafn, er lamaen et meget nysgerrigt dyr. Hun ejer selv 27 lamaer, og når familier eller hundeluftere kommer forbi for at se dem, er lamaerne straks på pletten ved hegnet for at holde øje med gæsterne. Det genkender Åse Svendsen, der med sine 1500 får i Syd- og Sønderjylland er en af Danmarks største fåreavlere. Hun har tidligere haft alpakaer til at beskytte sine får mod ræve.

- Rovdyr kan godt lide at arbejde uset, men en lama vil opdage den med det samme og løbe hen og se, hvad der sker, og det synes rovdyrene ikke er sjovt, siger Åse Svendsen.

På den måde kan lamaen med sin blotte tilstedeværelse afholde rovdyr fra at tage på jagt i en indhegning.

- Ulven går altid efter det letteste bytte, så det er ikke sikkert, den gider bøvle med at tage et får, hvis det betyder, at den også skal kæmpe mod en lama, siger Åse Svendsen.

Annonce

2. Lamaer er flokdyr)

Ifølge Birgit Rafn er en kastreret lamahingst det bedste værn mod rovdyr. Sætter man sådan én til at vogte en fåreflok, vil lamaen hurtigt føle sig som alfahan og som en del af flokken og dermed beskytte den mod alt udefrakommende. At det er en god idé at kastrere lamahingsten skyldes, at han ellers kan være meget voldsom og temperamentsfuld over for både mennesker og andre husdyr.

3. Lamaer har beskyttergen)

I forlængelse af ovenstående har lamaer et stærkt beskyttergen over for sin flok - og især over for flokkens yngste medlemmer. I dette tilfælde vil det være fårenes lam, der er særligt udsatte for angreb. Hvis noget nærmer sig, bliver det jaget væk.

5. Lamaer spytter, sparker og bider)

Lamaer er særdeles temperamentsfulde over for alt udefrakommende. Ifølge Birgit Rafn bryder den sig især ikke om ræve, hunde og ulve, som ligner hinanden lidt.

- Det er sket, at nogle ikke har haft styr på sine hunde, og så har lamaen jagtet dem gennem indhegningen. I værste fald vil lamaen sparke hunden ihjel, siger hun og fortæller, at hendes lamahingst også har bidt nogle heste, der skulle dele fold med lamaerne.

Når lamaen bliver sur, sparker den med forbenene og bider ud efter fjenden. Kan den komme til det, lægger den sig ned oven på den uvelkomne gæst.

6. Lamaen spiser det samme som fårene)

En fordel ved at anskaffe sig en lama frem for en vogterhund er ifølge Birgit Rafn og flere landmænd, at den spiser det samme som fårene - nemlig græs. Det sparer landmanden for en del udgifter i forbindelse med foder. Til gengæld er landmanden forpligtet til at sætte et læskur op til lamaen om vinteren. Det kan være en ulempe, hvis man flytter meget rundt med sine får til forskellige marker, for så skal skuret med.

6. Lamaen er selv et byttedyr)

For Åse Svendsen har alpakaen, der er en noget mindre udgave af lamaen, virket rigtig godt som værn mod ræven, men hun er bekymret for, om den for alvor ville kunne klare ulven, der trods alt er noget større og mere brutal.

- En lama kan være meget temperamentsfuld, men kommer der to ulve eller en ulvemor med unger, der er sultne og fast besluttet på at nedlægge et bytte, tror jeg ikke den har en chance.

7. Problematisk adfærd)

På grund af lamaens temperament kan den rette sine angreb mod andre end rovdyrene. Den kan ifølge Birgit Rafn være svær at styre og gå til angreb mod både mennesker og kæledyr, hvis de nærmer sig dens territorium. Det kan blive et problem for fåreavlere, der også bruger hyrdehunde i deres arbejde med fårene. Åse Svendsen fortæller:

- Vores ene alpaka var kugleskør og gjorde hunden nervøs. Det er svært at håndtere, når man hver dag både skal styre får, lama og hunde.

Annonce
Annonce
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce