Annonce
FC Fredericia

Derfor forlænger Jonas Dal med FC Fredericia

Fredericia/Sport: FC Fredericia Kolding IF. Foto: Michael Svenningsen
Jonas Dal har sørget for FC Fredericias bedste efterårssæson nogensinde, og nu har han forlænget sin kontrakt med klubben, fordi han nyder at være i den.

Fredericia: Det har været et rigtig fornuftigt januar-vindue for FC Fredericia, men truppen - eller rettere sagt klubben - havde et alvorligt hængeparti:

Cheftræner Jonas Dal.

Hans kontrakt stod til udløb til sommer, men nu er den blevet forlænget med et år, så han er i klubben til 2021.

- Da FC Barcelona fyrede deres træner, gik jeg lige og ventede lidt på, om der kom noget derfra. Men da de ansatte en ny træner, skyndte jeg mig at skrive under i Fredericia, siger Jonas Dal og griner.

Spøg til side, han er oprigtigt glad for forlængelsen.

- Jeg er først og fremmest stolt over det. Det er ikke hverdagskost, at en professionel træner får forlænget sin kontrakt i disse tider, lyder det fra Jonas Dal.

Han kunne godt have haft is i maven og ventet på en superliga-klubs interesse, men det havde han ikke lyst til.

- Jeg har det godt i Fredericia. Hvis resultaterne havde været som nu, og jeg samtidig havde gået og været træt af at være i Fredericia, havde jeg ikke forlænget nu og taget chancen. Men jeg har det godt, siger Jonas Dal.

Og det er der, ifølge cheftræneren, flere grunde til.

- Jeg har ikke lyst til at forlade noget, som er på vej i den rigtige retning. Vi har en spillertrup, som bliver ved at lægge på, vi har fået en ny assistenttræner, som jeg gerne vil lære bedre at kende. Og hver gang, jeg har skullet spille samme med ledelsen, har det været en fornøjelse, siger Jonas Dal.

Annonce
Jeg er i en klub, som er villig til at se lyst på fremtiden. Den har en vision.

Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

Flere rekorder at slå

FC Fredericia har fået flere point i dette efterår end nogensinde før, og Jonas Dals FC Fredericia er det mest scorende i rækken.

- Der er flere rekorder, der skal slås. Vi har et fantastisk fællesskab i klubben, og det er det fælleskab, der har løftet den. Jeg vil gerne se, hvor det ender, siger cheftræneren.

Lige nu er FC Fredericia på træningslejr i Tyrkiet, og det er endnu en mulighed for at dyrke det fællesskab, som Jonas Dal så gerne vil indføre i de klubber, han er cheftræner for.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er den træner, som på træningsbanen er aller bedst til at lave de øvelser, der rammer lige præcis det, vi vil. Men på det menneskelige plan mener jeg, at jeg kan noget, som ikke ret mange andre kan, siger Jonas Dal.

- Jeg vil gerne gøre klubben til et behageligt sted at være. For spillerne, for alle dem der hjælper og for alle tilskuerne. Og det mener jeg, at vi alle sammen er lykkes med ved at løfte i flok, siger Jonas Dal.

Lige så gode som de andre

Nu venter så en ekstremt interessant halvsæson, hvor FC Fredericia skal ligge og slås med Vejle Boldklub og Viborg om førstepladsen.

- Jeg mener ikke, at de har meget bedre hold end os, og vi kan lige så vel rykke op, som de kan. I sidste ende kommer det til at handle om, hvem der havde heldet i de afgørende situationer, siger Jonas Dal.

Han mener stadig, at FC Fredericia kan blive bedre.

- Vi kan flytte os mere. Og den udvikling glæder jeg mig til at bidrage til, siger Jonas Dal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Midt i sorgen over Quasim: Stærke ord til unge om at tænke sig om

Fredericia

Se video: Mindesamvær i Korskærparken for afdød 24-årig

Annonce