Annonce
Fredericia HK

Derfor skiftede FHK målmand i pausen

Jesper Houmark og FHK tabte til Sønderjyske, da det hurtige angrebsspil kollapsede som følge af dårligt forsvarsspil. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Fredericia HK har lukket 75 mål ind i de seneste to kampe. Men der er ingen grund til at male fanden på væggen, mener cheftræner Jesper Houmark.

Fredericia: Fredericia HK har en defensiv, der er lige så hullet som en schweizerost. De seneste to kampe er det blevet til 75 indkasserede mål. 37 i Skanderborg og 38 hjemme mod Sønderjyske mandag aften. Kampen endte 38-35 til Sønderjyske.

- Vi arbejder hele tiden på at gøre tingene bedre, og det gør vi hele vejen rundt. Vores forsvar stod udmærket i de kampe, vi spillede før de to her. Så der er ingen grund til at male fanden på væggen på grund af to kampe, sagde Houmark.

Han skiftede målmand i pausen. Emil Tellerup gik ud med en redningsprocent på omkring 30, men Jimmi Andersen kom aldrig i gang og reddede blot to af 12 skud mod hans mål.

- Jeg skiftede, fordi Emil Tellerup ikke tog noget imod slutningen af første halvleg. Jeg sagde allerede inden pausen, at vi skulle skifte målmand, sagde Jesper Houmark.

Denne taktiske spidsfindighed gjorde hverken fra eller til, og FHK tabte i kampens sidste 10 minutter.

- Vi blev ved med at lukke for mange mål ind, og vi besluttede os for at gå op i et offensivt angreb. Og det tager jeg på min kappe. Skulle vi havde gået tilbage noget før? Måske, men det er let at være bagklog, sagde Houmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

112

Pirattaxa blev dyrt bekendtskab for 51-årig

Annonce